Fixerum, forsøg med lægeordineret heroin og delvis fri hash kan være med til at løse narkoproblemerne på Vesterbro i København. Det mener politikere fra Socialdemokratiet, Enhedslisten og SF. Narkomaner skal ikke straffes Partierne er nu gået sammen om 'Narkoplan Vesterbro'. En plan, som er i direkte opposition til borgmester Søren Pinds (V) narkopolitik. »Det er et modsvar til den politik, Søren Pind har fremlagt med at tvangsafvænne alle narkomaner. Vi vil ikke straffe narkomaner, vi ser det som et social problem, som mennesker skal hjælpes ud af«, siger Ninna Thomsen (SF) ifølge Ritzau. Med udspillet fremhæver venstrefløjen, at der op til kommunevalget findes to blokke i København med et helt forskelligt syn på, hvordan narkoproblemerne i København skal løses. Misbrugere skal motiveres »For de borgerlige partier handler det mere om at straffe den enkelte narkoman. Det virker, som om holdningen er, at det er narkomanernes egen skyld, at de har et misbrug«, siger Ninna Thomsen. Hun mener, at det i stedet gælder om at få narkomanerne motiveret til at indgå i et behandlingsforløb, som kan vare i op til et år, og det er socialdemokraterne enige i. »Misbrugerne har brug for helhedsløsninger. Ikke tvangsafvænning og kontrol. Vi vil gøre, alt hvad vi kan, for at beboerne på Vesterbro kan leve med stofmisbrugerne«, siger Sophie Hæstorp Andersen (S), kandidat til regionsvalget. Tvangsbehandling er bedre Venstres borgmesterkandidat Søren Pind (V) mener derimod, at man må tage voldsommere midler i brug for at tvinge narkomanerne væk fra gadebilledet. I starten af maj foreslog den borgerlige borgmester, at misbrugerne skal kunne tvangsfjernes fra det offentlige rum. »Mange af stofmisbrugerne er voldelige og psykotiske, og som jeg ser det blandt andet på Vesterbro, hvor mange unge indvandrere sejler rundt, skal det stoppes nu«, sagde Søren Pind Myndighederne skal have lov til tvinge dem i behandling eller fængsel, mener han. Venstrefløjen foreslår derimod at man forsøger sig med bemandede fixerum, forsøg med lægeordineret heroin, afkriminalisering af hash og en større kvalitetssikring i behandlingen af narkomaner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























