Morgenavisen Jyllands-Posten nævnes på flere hjemmesider sammen med billeder af mulige terrormål. Det er første gang, at private handlinger kan være grund til terrror herhjemme (siden Anden Verdenskrig, red.), mener professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, iranskfødte Mehdi Mozaffari. »Hidtil har det været den danske regerings tilstedeværelse i Irak, der har været skyld i truslerne om terror. Jeg kender ikke til fortilfælde, hvor private handlinger herhjemme kædes sammen med trusler om terror mod offentligheden. Nævnes på hjemmesider Ifølge Berlingske Tidende optræder Jyllands-Postens navn på mindst to voldsforherligende hjemmesider, der samtidig har billeder af terrormål i Danmark med beskeden om, at »I snart vil fortryde alt dette«. Jyllands-Posten kom i søgelyset hos en stor gruppe muslimer, da avisen den 30. september offentliggjorde 12 tegneres bud på en tegning af profeten Muhammed. Senest har Statsministeriet og Udenrigsministeriet modtaget en protestskrivelse fra en række muslimske lande med ambassader i Danmark.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























