Fem unge mennesker er stadig indlagt på Rigshospitalet med alvorlige brandskader på Rigshospitalet efter en lightergasulykke nær Frederiksværk i aftes. Tre unge mænd lå torsdag i respirator på intensivafdelingen, mens to piger lå på brandsårsafdelingen. Ifølge politiet i Frederikssund har de fem, der er i alderen 16 til 18 år, forbrændinger på op mod 20 procent af kroppen. Tilsyneladende har de unge gennem et par timer sniffet gas i et rækkehus i Ølsted, da gassen pludseligt eksploderede, måske fordi en af de unge tændte en lighter. Politiet fandt et stort antal lightergasflasker i huset.
Fem stadig indlagt efter snifning
Lyt til artiklen