Danmarks ny tronarving er kun få timer gammel - men allerede nu strømmer det ind med gaver fra borgere, som gerne vil give den lille ny en varm velkomst, når han om nogle dage vender hjem med sin far og mor. Ved middagstid havde kontorbetjenten i Det Gule Palæ på Amaliegade modtaget cirka 70 gaver til det nye forældrepar og deres søn. Og det ventes, at palæet vil modtage flere hundrede gaver i løbet af de kommende dage. Gevr skal scannes Efter terrorangrebet mod USA i 2001 indførte kongehuset scaning af gaver og pakker, så samtlige gaver undersøges nøje af kontorbetjentene. »Vi scanner flere ting, således at vi kan kontrollere, om der findes nogle mistænkelige genstande i gaverne. Det er et tiltag, som blev taget for cirka fire år siden«, fortæller kontrobetjent Johnny Ochwat til Ritzau. Indtil ved middagstid havde Det Gule Palæ ikke modtaget nogen gaver, som betjenten vurderede som 'mistænkelige'. Plysbamser og drengetøj Blandt de mange gaver sås blandt andet en plysbamse, en grøn legetøjstraktor, flere buketter blomster og en masse drengetøj, rapporterer Ritzau. »Mange af gaverne er hovedsageligt til en lille dreng. Der er en masse legetøj og blå ting. Det skinner meget tydeligt igennem«, fortæller Johnny Ochwat. Inde på selve slotspladsen stimlede danskere og turister sammen for at overvære Livgardens vagtskifte ved middagstid. Flere turister undrede sig over det massive opbud af mennesker på pladsen og forsøgte at finde svaret i deres medbragte guidebøger. Det lykkedes ikke, hvorfor Livgarden måtte lægge ører til flere praktiske spørgsmål end sædvanligt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























