Ny prins kan bremse ændring af tronfølgelov

En pige ville nok have gjort det lettere. Lettere at få befolkningens opbakning til L1 - årets første lovforslag - som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i sidste uge lancerede, da han åbnede Folketinget. Normalt er L1 reserveret finansloven, men den var i år fortrængt af forslaget om at give drenge og piger lige ret til tronen. Intet konkret behov Fogh har flertal i Folketinget for sit forslag, men en ændring af tronfølgeloven kræver, at mindst 40 procent af alle stemmeberettigede siger ja ved en efterfølgende folkeafstemning. Det betyder, at mange sofavælgere kan få en ændring til at falde. Og sagen kan blive vanskeligere nu, hvor kronprinseparrets drengebarn udskyder det konkrete behov for en ændring. »Det er der slet ingen tvivl om. Det spørgsmål, der nu skal til afstemning, er helt abstrakt og principielt. Det er klart, at folks interesse for principper er noget mindre end håndgribeligheder, der er nære og aktuelle. De fleste af os, der skal stemme, vil ikke være til stede på det tidspunkt, hvor det kan blive aktuelt«, siger professor i statsret ved Aarhus Universitet, Jens Peter Christensen. Ødelægge grundloven Samme vurdering har Dansk Folkepartis ordfører, Søren Krarup. »Det er klart, at når der nu er en kronprins, er der nok ikke den samme interesse for det, men det er stadig fornuftigt at ændre, for dermed fratager man venstrefløjen mulighederne for ødelægge grundloven«, siger han. Ikke helt så akut Dermed hentyder han til, at andre partier har ønsket at bruge ligestilling til tronen som løftestang for en større revision af grundloven. Bl.a. Socialdemokraterne, der bruger den lille nye kronprins til en opfordring om endnu en gang at overveje en bredere ændring. »Nu er det jo ikke helt så akut. Og det vil være vigtigt at lave ændringer, der appellerer bredere til danskerne«, siger Svend Auken (S). Det afviser statsministeren, der fastholder køreplanen for L1.