Poul Nyrup Rasmussen, formanden for de europæiske socialdemokrater, giver ikke meget for EU-Kommissionens tilsyneladende kovending i spørgsmålet om de nordiske arbejdsmarkeders aftalemodel. Først såede kommissær for det indre marked Charlie McCreevy tvivl om ordningens lovlighed i forhold til EU's lovgivning. Århundredets tilbagetog Nu siger kommissionsformand Jose Manuel Barroso så, at McCreevy er blevet 'misforstået', og at 'vi på ingen måde går imod eller kritiserer' modellen. Barroso besøger EU-Parlamentet næste onsdag. »Han vil blive grillet, ikke bare for at grille ham, men for at være sikker på, at det, som ligner århundredets tilbagetog, nu også er det i realiteten«, siger Nyrup.
Nyrup vil grille EU's kommissionsformand
Lyt til artiklen