310 kroner for selve flybilletten. 286 kroner i skatter og afgifter.
Staten og Københavns Lufthavn virker som et dyrt bekendtskab for den flyrejsende, når han rejser til London med Sterling.
Men tallet snyder, for Sterling lægger nemlig - modsat alle andre flyselskaber - deres udgifter til forsikring i kassen med skatter og afgifter. På den måde fremstår en Sterling-billet som 90 kroner billigere, end den egentlig er.
»Det kan man ikke. Det er vildledende at kalde sine forsikringsudgifter for en afgift. Det er jo en almindelig omkostning ved at have et flyselskab«, siger chefkonsulent i Forbrugerrådet, Benedicte Federspiel. Lufthavn er utilfreds
Københavns Lufthavn er ikke glad for at fremstå dyrere, end den er:
»Det er irriterende, for det giver ikke et sandt billede af, hvad der koster hvad«, siger underdirektør Flemming Petersen, der dog ikke vil forfølge sagen.
Sterling afviser kritikken. Her mener man, at det er en forbrugeroplysning, hvad selskabet betaler i forsikring. Vil give kunden indsigt i priser
»Vi ønsker at give kunderne bedst mulig indsigt i, hvad de betaler for,og det er derfor, vi har valgt at specificere ud, modsat andre selskaber, som i visse tilfælde ikke specificerer ud, hvad skatter og afgifter står for«, siger kommunikationsdirektør Niels Brix. Hvorfor skriver I så ikke, hvad det koster jer at have flypersonale på flyet?
»For det første er det meget vanskeligt at udspecificere det pr. afgang og pr. person, hvad udgiften måtte være. Og for det andet så mener vi ikke, at det er en oplysning, forbrugerne er særlig interesserede i. Jeg tror ærlig talt, at det her er halvakademisk«. Men du tror, at forbrugerne er interesserede i at vide, hvad I betaler til jeres forsikringsselskab?
»Ja, der er fokus på skatter og afgifter og ekstratillæg, og det har vi valgt at være åbne om«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























