Regeringen overvejer at sprogteste tre-årige

For at sikre, at børnene er klar til at begynde i folkeskolen, kan det være en ide at sprogteste dem, når de er tre år gamle, mener Bertel Haarder. - Arkivfoto: Jens Dresling
For at sikre, at børnene er klar til at begynde i folkeskolen, kan det være en ide at sprogteste dem, når de er tre år gamle, mener Bertel Haarder. - Arkivfoto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Børn skal gøres parate til at begynde i skolen, når de er seks år gamle. Derfor overvejer undervisningsminister Bertel Haarder (V) og familieminister Lars Barfoed (K) at sprogteste børn helt ned i tre-årsalderen. Nyt skolestaratsudvalg Regeringen barsler nu med at lade børnehavebørn blive sprogtestet for at sikre at børnene er parate til at begynde i skolen det år de fylder seks år. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) og familieminister Lars Barfoed (K) vil nedsætte et skolestartsudvalg, der til januar skal fremlægge forslag til, hvordan man kan sikre, at danske børn bliver bedre til at lære noget i skolen. »Vi vil have vurderet hele indskolingsforløbet«, siger undervisningsminister Bertel Haarder til Jyllands-Posten. Han udgiver i næste uge bogen 'Verdens bedste folkeskole', hvor han fremlægger flere ideer til, hvordan man kan styrke børnenes vej gennem børnehaven og skolens første klasser. Heraf fremgår det blandt andet, at eleverne i folkeskolen skal have mulighed for at få special undervisning allerede i 1. klasse i modsætning til 3. og 4. klasse, som det er i dag. Haarder: Børnehave skal ikke være skoler En anden ide er at ændre formålsparagraffen for landets børnehaver og øvrige dagtilbud, så der bliver særligt fokus på svage børn - herunder de indvandrerbørn, som har vanskeligt ved at lære og udvikle sig. »Flere børn skal blive sprogligt sikre, før de fylder seks år og skal i skole. Vi vil sætte ind langt tidligere, og man kan overveje at sprogteste alle børn i tre års-alderen, så man kan gribe ind over for sprogproblemer i en tidlig alder. Stort set alle børn skal lære at læse i løbet af de første to år i skolen,« siger Bertel Haarder og understreger, at han ikke vil gøre børnehaver til skoler.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her