På trods af det danske forbehold mod retligt samarbejde i EU kan Danmark blive pålagt at indføre straffebestemmelser på en lang række områder som miljø, landbrug og arbejdsmiljø. Det fremgår af et notat, som Justitsministeriet har skrevet i kølvandet på en dom fra EF-domstolen i sidste måned. Auken: Et demokratisk problem Selv inkarnerede EU-tilhængere er dybt forargede over sagen. »Det er et meget alvorligt demokratisk problem, at EF-domstolen på den måde kan gå ind og ændre den gældende ret. Vi må bruge tænkepausen i EU til at finde ud af, hvordan vi løser det problem«, siger Socialdemokraternes EU-ordfører Svend Auken. Den radikale Lone Dybkjær mener, at »det kan blive nødvendigt at rulle EU tilbage«. Espersen: Danmark skal føje sige I den konkrete sag har EF-domstolen afgjort, at EU ikke kan vedtage miljøbestemmelser og tilhørende strafferegler separat - det skal derimod ske i samme lovtekst. Det er en detalje med stor betydning, fordi miljøregler vedtages med flertalsafgørelser, mens strafferet vedtages med enstemmighed. Domstolens afgørelse betyder, at et flertal af EU-lande nu kan pålægge andre at indføre straf for at overtræde regler, der er vedtaget i EU. Justitsminister Lene Espersen (K) redegjorde fredag for sagen i Folketingets Europaudvalg, og hun vurderer, at Danmark er nødt til at indrette sig efter, at domstolen fortolker EU's traktater langt mere vidtgående, end Danmark og en stribe andre lande hidtil har gjort. Forargelse på venstrefløjen Dermed har Danmarks EU-medlemskab haft langt mere vidtgående konsekvenser, end politikere og embedsfolk troede. Det vækker forargelse i Enhedslisten: »Vi har stemt ja til fire traktater, men åbenbart hver gang fået en forkert fortolkning af, hvad de indebar. Der er altså afgivet mere suverænitet, end vi troede«, siger Line Barfod.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
KOMMENTAR
SUPERLIGAEN
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Leder af Marcus Rubin



























