En helt ny togstrækning mellem København, Køge og Ringsted vil give færre forsinkelser, flere passagerer og kortere rejsetid. Til gengæld vil den have konsekvenser for en række vigtige miljøområder på Sjælland. Det viser en længe ventet analyse af jernbanestrækningen mellem København og Ringsted. 'Godt grundlag' Trafikstyrelsen har foretaget en vurdering af fire forskellige løsninger til at udvide togkapaciteten på den belastede strækning mellem hovedstaden og Midtsjælland. Styrelsen har opgjort fordele og ulemper ved at udbygge den eksisterende strækning over Roskilde og ved at bygge en ny, dobbeltsporet bane via Køge. »Jeg synes, der er skabt et godt grundlag for en diskussion af fremtidige udbygninger af banekapaciteten mellem København og Ringsted. Jeg vil nu drøfte med forligspartierne, hvad der skal ske videre i sagen«, siger transport- og energiminister Flemming Hansen (K).
Ny jernbane over Køge pløjer gennem miljøområder
Lyt til artiklen