Brixtoftes møder foregik på restaurant

Lyt til artiklen

Som borgmester i Farum tilbragte Peter Brixtofte ofte hele dagen på restaurant, forklarede hans nærmeste embedsmand, Leif Frimand, i retten under straffesagen, hvor de to står anklaget for mandatsvig og embedsmisbrug. »Vi havde fælles kontor på rådhuset, men det var meget sjældent, vi var der samtidig«, sagde Frimand. »Men så var I sammen ude i byen«, spurgte anklageren Flemming Denker. »Ja, vi var meget sammen«, svarede Frimand, der sammen med Brixtofte er tiltalt for uretmæssigt at have ladet kommunen betale over 2 millioner kroner til rødvin, laks og rejser. Regningerne 'slået sammen' »Der var mange dage, hvor møderne afløste hinanden, og hvor man blev siddende i det samme lokale på en restaurant. Til sidst blev regningerne slået sammen for hele dagen«, forklarede Frimand. Han pegede på, at hans navn derfor også var påført regninger, hvor han kun havde deltaget i kort tid. Han bekræftede, at han af og til havde holdt møder alene med borgmesteren på restaurant for at »drøfte kommunale forhold«. 'Ikke mig'<</b>
Brixtofte havde ofte med kort varsel fastsat mødestedet.

»Det er ikke mig, der siger: Nu synes jeg, vi skal tage i Tivoli«, sagde Frimand, da anklageren spurgte om et møde, de to holdt på restaurant Brdr. Ox 19. februar 2001. Her blev der drukket to flasker vin til 3.190 kr. og spist for 356 kr., så regningen løb op i 3.546 kr.

Da Frimand og Brixtofte 5. juni 2001 holdt møde om 'planlægning' på Restaurant Sepp, steg vinprisen til 3.400 kr. for to flasker, så regningen inklusive mad lød på 3.720 kr.

'Ikke mit ansvar' »Der blev drukket vin til 1.700 kr. per flaske. Overraskede prisen dig«, spurgte anklageren. »Næh, det var ikke unormalt med vinpriser af den størrelse«, svarede Frimand. Han mente, at vinpriserne ikke var hans ansvar. Næsten alle byrådets politikere havde deltaget i forbruget, og de havde i fællesskab lagt et niveau, så flaskeprisen kunne ligge mellem 1.700 og 2.200 kr. Han havde med to andre direktører i kommunen drøftet, om de skulle tage vinpriserne op med Brixtofte. 'Politisk beslutning' Men de var blevet enige om, at det var en politisk beslutning, som embedsmændene ikke skulle blande sig i. »Vi havde ikke fået ros, hvis vi havde rejst os op og sagt, at man skulle spise stegt flæsk med persillesovs, fordi det var det billigste på menukortet«, sagde Leif Frimand. Han sagde, han havde talt med ni byrådsmedlemmer - deriblandt SF'eren Helene Lund - om vinpriserne. Men det afviste hun, da hun senere på dagen blev afhørt som vidne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her