Liget af en 45-årig herboende polsk mand blev lørdag fundet i en lejlighed i Vanløse i København. Manden er blevet dræbt med et snit i halsen. Politiet tør ikke lægge sig fast på, hvad der er blevet brugt som våben, men det kan ikke udelukkes, at der er tale om et knivdrab. Den dræbtes 47-årige polske kæreste er blevet anholdt og sigtet for drabet. I første omgang blev både kæresten og en veninde tilbageholdt, men veninden betragtes ikke som mistænkt og er blevet løsladt. Usikkerhed om motivet Motivet til drabet ligger ikke fast, men der har åbenbart været en del uro i hjemmet op til drabet. »Vi kan høre på de omkringboende, at det er en adresse, der har været ganske meget ballade på i den seneste tid, men om det er motivet, kan vi ikke være sikre på«, siger kriminalpolitiets centrale vagtleder Poul Erik Feddersen. Den anholdte kvinde bliver søndag fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























