Dansk forskning kan redde mødre i ulande

Dødeligheden blandt mødre i ulande kan afhjælpes nemt og effektivt ved hjælp af danske forskning - Foto: AP
Dødeligheden blandt mødre i ulande kan afhjælpes nemt og effektivt ved hjælp af danske forskning - Foto: AP
Lyt til artiklen

Dansk forskning kan skabe en genvej til at nå et af de otte FN-mål, som skal nedbringe verdens fattigdom inden 2015. Det drejer sig om mål nummer fem: Bekæmpelsen af moderdødelighed i ulande - en af de største dødsårsager for kvinder i den tredje verden. Et nyt forsøg foretaget af danske læger i det afrikanske land Guinea-Bissau beviser nemlig, at man med lægemidlet misoprostol kan reducere de livsfarlige blødninger, som kvinder kan få ved fødsler. Ingen tilfældighed Resultaterne blev forleden offentliggjort i det anerkendte lægetidsskrift British Medical Journal. Andre forsøg har kun vist, at medicinen havde en tendens til at virke. »Vi har nu bevist, at det ikke er en tilfældighed, at misoprostol virker«, siger afdelingslæge Lars Høy Christensen fra Skejby Sygehus, som står bag undersøgelsen. Han forklarer, at standardmidlet til at stoppe blødningen er en sprøjte på hospitalet. Let af bruge Misoprostol, også kaldet Cytotec, er egentlig et middel mod mavesår. Det har været omdiskuteret for et par år siden, da læger også anvender medicinen til at sætte gang i fødsler og provokere aborter. Misoprostols største fordel er, at det er let at bruge. Der skal ikke stikkes nogen steder - man skal blot lægge piller i den rigtige dosis under tungen på kvinden efter fødslen, hvorved det optages i blodbanerne. Desuden behøver medicinen ikke at ligge på køl. Det gør andre typer medicin, som man bruger mod blødninger. Misoprostol kan holde sig ved stuetemperatur i flere år. »Og det er en stor fordel, når medicinen skal bruges i fattige landsbyer i Afrika. For her føder kvinder hjemme, ofte fjernt fra ordentlige sundhedsfaciliteter og jordemødre«, siger Lars Høy Christensen og tilføjer: »Når man undgår sprøjten, udsætter man færre mennesker for smitsomme epidemier som hiv og hepatitis«, siger han. Reducerer blødninger Den banebrydende undersøgelse er lavet blandt cirka 600 kvinder i det vestafrikanske land Guinea-Bissau. Her er dødeligheden blandt mødre mere end 8 per 1.000 fødsler. De danske forskere udstyrede 330 kvinder med lægemidlet misoprostol, mens 331 fik medicin, der var uden effekt, altså placebomedicin. Bagefter kunne man måle, at blødningen var 10 pct. mindre hos kvinderne, som havde fået misoprostol. I samme gruppe faldt andelen af kvinder, der tabte mere end en liter blod efter fødslen, fra 17 til 11 procent. Kvinder, der befandt sig i den mest livstruende risiko, faldt fra 8 til 2 pct. Skal intorduceres på markedet Gynækolog Peter Bech Larsen har været udsendt for organisationen Læger uden Grænser i både Angola og Elfenbenskysten og har de seneste 10 år rejst med misoprostol i tasken. »Det vil kunne redde menneskeliv i et stort omfang, hvis det bliver introduceret ordentligt på markedet. Denne undersøgelse har ikke bare teoretisk, men praktisk betydning i de lande, som jeg arbejder i«, lyder det fra Peter Bech Larsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her