Der kan være tale om 'hurtigt-udviklende' fejl på skinnenettet mellem Århus og København. Derfor kan hastigheden ikke sættes op, før Banedanmark kommer med en troværdig løsning på problemerne. Det vurderer Trafikstyrelsen, tilsynsmyndigheden på togskinnenettet i Danmark. »Vi har ikke kunnet få Banedanmarks svar på en række sikkerhedsspørgsmål. Banedanmark skal fjerne grundlag for fejl. Vi kan kun stille krav om, at sikkerheden er i orden. Derfor bliver hastigheden ikke sat op, før vi har et udspil fra Banedanmark«, siger sikkerhedschef i Trafikstyrelsen, Peter Sloth. Grundlag for fejl skal fjernes Det udspil, sikkerhedschefen efterlyser, skal dokumentere, at grundlaget for fejl på skinnenettet fjernes. Udviklingen af nye fejl må ikke ske så hurtigt, som det er set de seneste par måneder. »De alvorlige fejl, der blev afsløret i august er blevet udbedret. Men nye fejl på skinnerne har udviklet sig for hurtigt derefter. Måske er underbygningen af sporene nogle steder for dårlig eller bunden under sporet for blød. Men det skal udbedres«, siger Peter Sloth. Ifølge sikkerhedschefen er 47 slemme fejl blevet udbedret siden 19. august, hvor der blev råbt vagt i gevær. 11 af de fejl var meget alvorlige. Det står ikke helt klart, om de gamle fejl hurtigt opstår igen, eller om det er helt nye fejl, man kæmper med. Udbedrede fejl i weekenden Banedanmark kørte lørdag og søndag strækningen igennem med en målevogn, og der blev kun fundet få fejl på skinnenettet, som blev udbedret med det samme. Banedanmark ville på den baggrund gerne give DSB lov til at sætte hastigheden op, men Trafikstyrelsen satte hælene i på grund af de 'hurtigt-udviklende' fejl. Tæt dialog mellem parter »Vi har haft en tæt dialog med Banedanmark, så de kan ikke være i tvivl om, hvad der er problemet. Det handler om basale sikkerhedsmnæssige hensyn«, siger Peter Sloth. Særkøreplanen er derfor fortsat i drift, mens alle venter på et udspil fra Banedanmark. Hastigheden på strækningen mellem Århus og København må ikke overstige 120 kilomter i timen, hvilket betyder en forsinkelse i togtransporten mellem landsdelene på mindst en halv time.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























