Endnu en gang skaber en radikal politiker med muslimsk baggrund uro om partiets politik. Denne gang står striden om, hvorvidt profeten Muhammed må portrætteres. Jyllands-Posten har nemlig bragt 12 tegninger af profeten, og det fik den radikale byrådskandidat i Århus Rabih Azad-Ahmad, til at opfordre politikere på tværs af partierne til at fordømme avisen. Rabih Azad-Ahmads opfordring skaber imidlertid splid i de radikale rækker. Den radikale landsformand Søren Bald fordømmer opfordringen. Uenighed i partiet »Vi lever mig bekendt i 2005 og ikke 750. Derfor må alle her i landet finde sig i at kunne blive forhånet eller modsagt. Vi hylder et frisind og en ytringsfrihed, som er ganske udstrakt, og derfor ville jeg under ingen omstændigheder følge sådan en opfordring,« siger den radikale landsformand, Søren Bald til Jyllands-Posten. Det radikale folketingsmedlem Morten Østergaard finder derimod opfordringen helt på sin plads, mens hans kollega, Naser Khader, ikke mener, at politikere skal blande sig i den kunstneriske frihed eller ytringsfriheden.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00




























