Nu går jagten ind på kemikalier i mange af de varer, der står på butikshylderne eller omgiver danskerne i deres hverdag. Med en ny kemikaliehandlingsplan lægger Miljøministeriet op til at skærpe kontrollen med uønskede stoffer i en lang række hverdagsting. »Kosmetik er én stor synder, legetøj er en anden«, forklarer miljøminister Connie Hedegaard (K). Ud over øget kontrol skal der sættes mere fokus på de grønne alternativer, enhver forbruger ofte har, når man køber ind: Skal bleerne være svanemærkede? Skal kopipapiret? Befolkningen vil have mere Regeringen vil sætte 50-60 millioner kroner af til planen, som først skal koordineres med de andre partier på Christiansborg. »Det er godt, at det går den vej«, roser SF's miljøordfører Steen Gade. »Men spørgsmålet er, om det er nok til at stå mål med de forventninger, der er fra befolkningens side«, siger han. Tilbage på Auken-niveau Efter at Svend Auken (S) forlod Miljøministeriet i 2001, blev der skåret i opsynet med kemikalier. Hedegaard, bringer I ikke bare miljøkontrollen tilbage, hvor den var i 2001? »Jo, grundlæggende er vi tilbage på det niveau«. Kemikaliehandlingsplanen skal også være en trædesten for at indføre EU's kommende kemikaliereform REACH, som europæiske politikere diskuterer på livet løs i øjeblikket. Målet med reformen er at få bedre styr på en stor del af de omkring 100.000 kemikalier, som bliver brugt i EU. Godt image Den er for tiden på vej igennem Europaparlamentet, hvor den skal til afstemning blandt alle medlemmerne midt i november og ventes endeligt vedtaget i 2007. Samtidig starter ministeriet kampagnen 'Grønt Ansvar', som skal vise, at det godt kan betale sig at købe miljøvenligt i virksomheder og det offentlige, både fordi det giver et bedre image, og fordi der er kontanter at spare - særligt på it-området, hvor energibesparende computere kan skære en solid bid af elregningen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























