Brixtofte: Jeg har pligt til at sidde i Farum byråd igen

Peter Brixtofte bad selv om lov til at træde ud af Farum Byråd, men nu vil han genindtræde. - Arkivfoto: Peter Brixtofte
Peter Brixtofte bad selv om lov til at træde ud af Farum Byråd, men nu vil han genindtræde. - Arkivfoto: Peter Brixtofte
Lyt til artiklen

Farums tidligere borgmester Peter Brixtofte får ikke held med at komme ind i byrådet i Farum igen, selv om han gerne vil. Brixtofte vi, som han forklarer, genindtræde fordi, det er hans pligt. »At være byrådspolitiker er et borgerligt ombud og en forpligtelse, som man ikke kan afvise. Og jeg er valgt af et stort flertal af borgerne i Farum, og derfor vil jeg nu gerne ind og fortsætte arbejdet«, siger Brixtofte. Trådte selv ud Men Farums borgmester, Lars Carpens (V), afviser Brixtoftes anmodning med den begrundelse, at Brixtofte selv i sin tid skriftligt anmodede om at udtræde af byrådet. »Og det blev godkendt af byrådet, så Peter Brixtofte er officielt udtrådt af Farum Byråd. Han har ikke være på orlov eller været midlertidigt fritaget for byrådsarbejdet, så vi afviser hans anmodning«, siger Lars Carpens. Peter Brixtofte fik midt i den meget turbulente tid i Farum, den 13. maj 2002 på et ekstraordinært byrådsmøde lov til at udtræde af byrådet. På det samme møde havde byrådet i første omgang fritaget for hvervet som borgmester, og dernæst godkendt hans udtræden. Aldrig godkendt referatet Peter Brixtofte sagde i dag i telefonen fra Tyrkiet, at han aldrig havde bedt om at udtræde af byrådet, og at det referat, der var skrevet efter byrådsmødet, aldrig var blevet godkendt af ham selv. Men borgmester Lars Carpens henviser til den skriftlige anmodning, som Peter Brixtofte den 13. maj havde fremsendt. »Her står, at han ønsker at udtræde af byrådet. Så det er ikke noget, andre har fundet på«, siger Lars Carpens. Borgmester afviser Han vil meddele Brixtofte, at han ikke kan efterkomme hans anmodning om at genindtræde i byrådet, da han selv har bedt om og fået bevilget lov til at udtræde af byrådet. Da Brixtofte i sin tid bad om fritagelse fra borgmesterposten skete det med begrundelsen personlige årsager, herunder at kunne varetage andet offentligt hverv og for at etablere privat virksomhed. I dag sagde Brixtofte til Ritzau, at der ikke længere er nogen grund til at være fritaget for byrådsarbejdet, da han ikke længere er medlem af Folketinget, og fordi hans forretning i Tyrkiet kører rigtigt godt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her