Slagsmålet om kosttilskud og naturlægemidler, som hidtil har stået side om side på forretningernes hylder, fortsætter, selv om myndighederne ellers har forsøgt at slå en streg i sandet og skille produkterne ad. Helseproducenter har på baggrund af en ny vejledning fra Fødevarestyrelsen fået afvist 167 produkter som naturlægemidler, der fremover skal godkendes af Lægemiddelsstyrelsen. Producenterne har klaget til Sundhedsministeriet, og mens embedsmænd- og damer behandler klagerne, kan de afviste produkter stadig fås i handlen. Forskellige krav Hovedparten af klagerne ventes afgjort inden udgangen af oktober, og ministeriet regner med at være helt til bunds i klagebunken inden nytår. Den nye vejledning fra Fødevarestyrelsen, som kommer på baggrund af et EU-direktiv, deler de mange piller, olier og salver op i henholdsvis naturlægemidler og kosttilskud, og fremover er der forskellige krav til de to former for helseprodukter. Naturlægemidler kræver en større grad af dokumentation for virkningen, mens kosttilskud kan nøjes med mindre. Vejledningen er myndighedernes andet forsøg på at rydde op - første gang blev oprydningen mødt af massive protester fra både forbrugere og producenter. Den nye vejledning stiller dog ikke Forbrugerrådet tilfreds. »For slap« Vejledningen er blevet for slap og prisgiver forbrugerne, mener rådets fødevarepolitiske medarbejder, Gitte Gross: »Det er synd, at der ikke stilles skrappere krav til dokumentationen af et kosttilskud. Vejledningen åbner for, at man må anprise et kosttilskud, og det burde følges af højere dokumentationskrav«, siger hun, der også er betænkelig ved, at producenterne ikke skal oplyse mulige bivirkninger. Den nye vejledning har været længe undervejs. EU-direktivet er fra 2003, men tidligere forsøg på at udarbejde en vejledning er strandet på modstand hos blandt andre producenter og forbrugere, som fandt første udkast for stramt og restriktivt. Det gjorde Dansk Folkeparti også, men i dag er partiets sundhedspolitiske ordfører, Birthe Skaarup, tilfreds. Styr på junglen »Vejledningen er endt fornuftigt, og der er blødt meget op, så Danmark ikke mere kører en så restriktiv linje. Vi ved, at mange mennesker er glade for de alternative produkter, og det er jo udtryk for en slags egenomsorg, når folk gerne vil styrke deres helbred. Det skal vi ikke bremse«, siger Birthe Skaarup, der også er formand for Folketingets Sundhedsudvalg. For at få mere styr på den ustyrlige jungle med alternative produkter, deler vejledningen nu området op i enten naturlægemidler eller kosttilskud. Naturlægemidlerne skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen og må ellers ikke slippes ud på markedet, mens kosttilskud alene skal registreres i Fødevarestyrelsen. »Vi har ryddet op. Fremover bliver det tilladt at fortælle, hvad et kosttilskud er godt for. At et produkt virker slankende eller er godt for knoglerne for eksempel, og vi lader graden af dokumentation afspejle, hvor konkrete løfterne til forbrugerne er«, siger vicedirektør Henrik G. Jensen, Fødevarestyrelsen, der afviser, at forbrugerne lades i stikken med den nye vejledning. »Naturligvis er der både givet og taget, når vi skal være enige, men det er en klokkeklar fordel for forbrugerne, at der nu kommer en klar skillelinje mellem naturlægemidler og kosttilskud«, siger vicedirektøren. Censur I det alternative behandlingsmiljø er tilfredsheden dog heller ikke i top, selv om kritikken fra læge Claus Hancke, Lyngby, er den stik modsatte af Forbrugerrådets: »Der er alt for stramme bestemmelser for, hvad der må informeres om på kosttilskud. Jeg tøver ikke med at kalde det censur«, siger han. »Det er urimeligt, at producenterne ikke må oplyse, at et bestemt produkt f.eks. kan forebygge kræft. Selvfølgelig skal det kunne dokumenteres, men er den i orden, bør det også være muligt at informere forbrugerne«, siger Claus Hancke.