Undervisningsminister Bertel Haarder (V) vil arbejde for et politisk initiativ, som kan styrke fremmedsprogene i folkeskolen. »Lige nu kan jeg ikke gå i detaljer med mine overvejelser, også fordi jeg skal drøfte dem med partiernes ordførere. Men det udspil, jeg nu får refereret fra Sproglærerforeningen om at styrke fremmedsprogene, lyder som sød musik i mine ører«, siger Haarder til Ritzau. Sproglærerforeningen mener, at den seneste politiske aftale omkring folkeskolen er udtryk for en nedprioritering af fremmedsprogene. Tysk eller fransk fra 6.klasse Foreningen advarer mod at tro på, at sproglige kompetencer udelukkende er lig med engelsk og anbefaler, at et andet sprog, tysk eller fransk, gøres obligatorisk fra 6. klasse -et år tidligere end i dag. Disse sprog er ikke længere obligatoriske prøvefag ved afgangsprøverne i 9. klasse, hvilket forstærker sproglærernes fornemmelse af en generel nedprioritering.
Haarder vil styrke fremmedsprog i folkeskolen
Lyt til artiklen