Fattige kommuner får dækket for lidt af deres sociale udgifter, mens rige kommuner nord for København modtager for meget. Det viser en undersøgelse af statens kompensation for sociale overførsler som kontanthjælp, førtidspension og sygedagpenge. De rigeste har fået for meget Undersøgelsen omtales i Morgenavisen Jyllands-Posten og er lavet af Århus Kommune på vegne af landets seks største kommuner København, Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers. Den kommer, før regeringen til januar fremlægger sit forslag om reform af den økonomiske udligning mellem kommunerne. Siden 1998 har kommunerne fået 9,4 milliarder kroner mere i udgifter til sociale overførsler. Samtidig er fire af landets rigeste kommuner Gentofte, Søllerød, Frederiksberg og Lyngby-Tårbæk blevet overkompenseret med 1,9 milliarder kroner. Derimod har landets seks største kommuner tabt 1,4 milliarder kroner. Sorteper i Frederikshavn Fattige kommuner er ramt forholdsmæssigt langt hårdere. Det gælder Rødby, Grenaa, Nakskov, Frederikshavn, Horsens og Esbjerg. Frederikshavn har f.eks. tabt 143 millioner kroner siden 1998, viser undersøgelsen. Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ser frem til et eftersyn af udligningssystemet. Minister: Systemet holder ikke Han mener, at undersøgelsen fra Århus kun ser på ét område, men politikere må vurdere flere vægte i systemet. »Vi ved godt, at systemet ikke holder. Der er brug for en anden model, der vejer på en anden måde, men den kommunal udligning er altså utroligt kompliceret«, siger ministeren. S: Uretfærdigt Socialdemokraterne finansordfører, Henrik Sass Larsen, siger til Ritzau, at reformen er påkrævet, men at regeringen af strategiske årsager venter til efter kommunalvalget den 15. november. »Det er kompliceret. Men det er helt utilfredsstillende, at kommuner med store sociale problemer ikke får fuld kompensation, mens velhavende kommuner, som ikke påtager sig nogle sociale problemer, bliver overkompenseret, siger han til Ritzau. Henrik Sass Larsen mener, at reformen skal tage højde for, at boligudgifterne er langt højere i hovedstaden end i provinsen. Desuden skal man vurdere, hvad familien har at leve for efter skat. »Det er evident, at man har ekstremt høje boligudgifter i hovedstadsområdet i forhold til resten af landet. I det danske skattesystem skal de bredeste skuldre bære de tungeste byrder. Søllerød kunne få langt flere penge ind, hvis kommunen påtog sig flere sociale opgaver f.eks. ved at bygge flere almene boliger«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han har placeret sig som den vel nok kvikkeste borgerlige tænker
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























