Antibiotika i svin skal under kontrol

Der bliver skudt stadigt mere antibiotika i danske svin. Forbrugerministeren vil nu skride ind af hensyn til fødevaresikkerheden. - Arkivfoto: Martin Lehmann
Der bliver skudt stadigt mere antibiotika i danske svin. Forbrugerministeren vil nu skride ind af hensyn til fødevaresikkerheden. - Arkivfoto: Martin Lehmann
Lyt til artiklen

Væksten i svinebøndernes forbrug af antibiotika er alarmerende og kan over en årrække kompromittere fødevaresikkerheden i Danmark. Det mener forbrugerminister Lars Barfoed (K), der nu søsætter en handlingsplan, som ved bl.a. at lægge dyrlæger i et jerngreb skal sænke svinesektorens stærkt stigende medicinforbrug. Det skriver Berlingske Tidende. Dyrlæger under skarp kontrol »Stigningen i svinesektorens forbrug af antibiotika er uacceptabel og uholdbar. Det vil føre til flere resistente bakterier, en udvikling der bekymrer mig,« siger Lars Barfoed. Blot 18 dyrlæger udskriver 33 procent af det samlede forbrug af antibiotika i til de danske grise. De 18 sættes nu under hård kontrol af Fødevarestyrelsen. Deres receptudskrivning følges minutiøst i et år. Samtidig får dyrlægerne konkret vejledning, der skal nedbringe udskrivningen. Forbruget steget voldsomt Ministeren advarer om, at der vil blive sat ind over for enhver form for unødvendig brug af antibiotika. Forbruget af antibiotika i svinebesætningerne er steget med 27 pct. på to år. Ifølge eksperter er et stigende forbrug forbundet med risiko for øget antibiotikaresistens hos mennesker - altså at penicillin ikke længere kan gøre syge mennesker raske.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her