Århus Politi er i gang med en efterforskning af ulovligt spil og bookmaking på Jydsk Væddeløbsbane. Der er mistanke om organiseret ulovligt spil for større summer, og bedrageriafdelingen har flere medarbejdere på opgaven. Større fortjeneste Ifølge Århus Stiftstidende har mindst én person været i søgelyset på travbanen ved at tilbyde sig som privat bookmaker og undladt at betale afgifter af spil på heste. På den måde sikrede han sig selv og sine kunder en større fortjeneste end ved de lovformelige spil på travbanen. Sagen er anmeldt af væddeløbsbanens ledelse, da privat bookmaking strider imod reglerne, og væddeløbsbanen er forpligtet over for Dansk Tipstjeneste, der har monopol på spil, til at anmelde det.
Politiet undersøger svindel på væddeløbsbane
Lyt til artiklen