Politiet afhører Freverts webmaster

Politiet afhører først Freverts webmaster om valgbogen 'Kort og Godt'. Derefter vil politiet se på folketingspolitikerens ansvar. - Arkivfoto: Jens Dresling
Politiet afhører først Freverts webmaster om valgbogen 'Kort og Godt'. Derefter vil politiet se på folketingspolitikerens ansvar. - Arkivfoto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Louise Freverts nu forhenværende webmaster, Ebbe Talleruphuus, risikerer at blive sigtet for overtrædelse af straffelovens racismeparagraf, når han møder op til afhøring på Københavns Politigård. Københavns Politi, der efterforsker sagen om rabiate udtalelser om muslimer på Louise Freverts hjemmeside og i folketingsmedlemmets valgbog 'Kort og Godt- et politisk budskab', har valgt først at tage webmasteren til afhøring i sagen. »Han fortæller jo, at det er ham, der har forfattet det her, så derfor vil vi gerne have en samtale med ham. I den forbindelse kan jeg ikke udelukke, at han vil blive sigtet«, siger vicekriminalinspektør Magnus Andresen fra Københavns Politis afdeling A. Frevert efterfølgende Først når politiet har vurderet Ebbe Talleruphuus's rolle i sagen vil det overveje, hvad der skal ske med Louise Frevert. »Det har vi slet ikke taget stilling til endnu«, siger Magnus Andresen. På kanten af racismeparagraffen Politiet koncentrerer sig i første omgang om de indlæg, der optrådte på Louise Freverts hjemmeside, og som hun siden har fjernet. Politiet vurderer, at der formentlig er tale om strafbare udtalelser, når der i artiklen blandt andet står, at 'vildledte unge muslimske mænd mener, at det er deres ret at voldtage danske kvinder og slå danske borgere ned for fode'. »Udtalelserne er i hvert fald på kanten af hvad paragraf 266b tillader«, siger Magnus Andresen. Mindst fire anmeldelser Straffelovens paragraf 266b den såkaldte racismeparagraf - gør det strafbart at fremsætte truende, forhånende eller nedværdigende udtalelser om en gruppe personer på grund af deres race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. Politiets behandling af sagen tager afsæt i fire anmeldelser. Og en ny er på vej, bebudede SFs integrationsordfører Kamal Qureshi i går. Han agter at melde Louise Frevert for overtrædelse af straffelovens paragraf 266a, der handler om at opildne til voldshandlinger og til at true andre mennesker. Politiet har endnu ikke modtaget anmeldelsen. Ledelsen i Dansk Folkeparti mødes i dag for at drøfte, om sagen skal have konsekvenser for Louise Frevert.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her