Fogh advarer mod 'gidseltagning' af ny prins eller prinsesse

Lyt til artiklen

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) advarer oppositionen mod at stemme imod hans foreslåede ændring af tronfølgeloven. Det sker efter, at Socialdemokraterne og De Radikale har argumenteret for, at også grundloven skal ændres. De to partier vil have skåret ud i pap i grundloven, at Danmark er et demokratisk land, når Folketinget gennemfører den kønslige ligestilling for arvefølgen, som regeringen har foreslået gennemført. Sikre fuld ligestilling Statsministeren sagde i sin åbningstale til Folketinget, at det første lovforslag i den kommende samling bliver en ændring af tronfølgeloven "for at sikre fuld ligestilling mellem mænd og kvinder - også når det gælder adgangen til at overtage tronen". »Sagen er den, at man behøver ikke ændre i grundloven for at ændre i tronfølgeloven. Og jeg synes, at det er forkert at tage en kommende prins eller prinsesse som gidsel i en grundlovskamp. Regeringens opfattelse er meget klar: Man behøver ikke ændre grundloven for at ændre tronfølgeloven. Det er netop kernen i den måde, vi har valgt at gribe det an på«, siger statsministeren. 'Selvstændig stat' Mens regeringen blot vil ændre i tronfølgeloven efter en folkeafstemning, foreslår S og R i stedet, at selve grundlovsteksten ændres, så landets regeringsform ikke længere beskrives som 'indskrænket monarkisk'. I stedet skal grundlovens paragraf 2 statuere, at 'Danmark er en selvstændig stat, hvis styreform bygges på folkestyre og retssikkerhed'. Teksten her skal også fastslå, at Danmark er et monarki, hvor kvinder og mænd har lige arveret til tronen."

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her