Danskerne skal overvåges langt mere end i dag. Fingeraftryk, ansigtsprofiler og øjen-scanninger bør lagres elektronisk i offentlige databaser, såkaldet ID-registre. Det er ifølge Jyllands-Posten en af konklusionerne af en rapport IT-virksomheden Unisys har lavet på baggrund af en sikkerhedskonference, hvor en række offentlige myndigheder har bidraget med anbefalinger, vurderinger og forslag. Hurtig alarm De elektroniske ID-registre vil gøre det muligt hurtigt at identificere forbrydere og terrorister, hvis ansigtsprofilerne genkendes på for eksempel offentlige overvågningskameraer. Dermed vil myndighederne blive alarmeret i det øjeblik, en mistænkt terrorist viser sig offentligt. Nordiske naboer mere overvågning Ifølge IT-virksomheden i Unisys, er vi sakket bagefter nabolande som Sverige og Finland, som allerede har vedtaget standarder for identifikation af personlige kendetegn som fingeraftryk og ansigtsprofiler. Og en af grundene er, at vi er skeptiske overfor de ny muligheder. »Danskerne er noget defensive og berøringsangste overfor at benytte teknologiens muligheder, da vi ofte frygter at få et kontrolsamfund. Men når alt kommer til alt, kan teknologien give et sikrere samfund,« siger han til Jyllands-Posten. I de kommende måneder skal Unisys mødes med myndigheder under Forsvarsministeriet, Justitsministeriet og Videnskabsministeriet for at diskutere rapporten og dens anbefalinger. Statsministeriet på sagen Justitsminister Lene Espersen (K) ønsker ikke at kommentere de konkrete forslag, da hun endnu ikke har haft lejlighed til at studere dem. Men hun oplyser til avisen, at en intern arbejdsgruppe under Statsministeriet inden 1. november kommer med forslag til øgede foranstaltninger i kampen mod terror.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sofie Risager Villadsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























