Frevert: »Danskere bliver løbet over ende«

Lyt til artiklen

De føler, at det er deres ret at voldtage danske kvinder og slå danske borgere ned. Og andengenerationsindvandrerne i omegnskommunerne er på vej til at blive hellige krigere, der vil gøre alt for at blive helte hos Allah. Overborgmesterkandidat i København og folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Louise Frevert har taget temperaturen på muslimerne og offentliggjort resultatet på sin hjemmeside. Hvor mange er der af dem, som mener, at de har ret til at voldtage danske piger?

»Det ved jeg ikke noget om. Det skal ses ud fra en betragtning om, at Koranen jo visse steder siger, at man kan opføre sig, som man vil i en mandschauvinistisk ånd over for kvinder. Det er en retorisk måde at udtrykke sig på i forhold til det, som Koranen siger«. Konkret eksempelSiger du, at Koranen siger, at det er i orden at voldtage danske piger?

»Jeg siger, at der står i Koranen, at man kan bruge kvinder, som man vil«. Hvor mange danske piger bliver voldtaget af muslimer?

»Det har jeg ikke noget kendskab til som sådan, ikke andet end at man udmærket godt ved, at der har været voldtægt inde på et toilet ved domhuset. Så det er et konkret eksempel. Hvor mange, det ved jeg ikke, men du ved jo også godt fra retssager, at der har været voldtægter«. Jo, men hvis det nærmest fremgår af Koranen, at voldtægt er i orden, så skulle man vel kunne komme op med betydeligt flere eksempler?

»Jeg siger ikke, at der er et mønster, jeg siger, at det er, hvad der kan forekomme«. Må tage højde for selvmordsbomberI det afsnit, du nu har fjernet, skriver du, at vore love forbyder at dræbe dem. Er det, hvad du har mest lyst?

»Næh, men det har jeg da lov til at skrive. Jeg har lov til at skrive nøjagtig, hvad der passer mig. Hvis de voldtager og dræber andre mennesker, som de gør med selvmordsbombere osv. - ja, det må man ikke gøre i vores land, vel?«. Neeej. Men der er vel ikke nogen i vores land, der har været i gang med selvmordsbombere?

»Nej, men man skal tage højde for, at det kan ske. Og det sker i mange lande blandt andet her, hvor jeg befinder mig nu - nemlig i undergrunden i London. I går var der en kvindelig selvmordsbomber i Irak. Så sådan er det«. Russiske fængslerHvad er det for et tilbud, du har modtaget fra Rusland om, at de gerne vil opbevare dem for 25 kroner om dagen?

»Det vil jeg slet ikke diskutere«. Hvorfor ikke?

»Det er rent retorisk, og hvis der er nogen, der synes, at det er for meget, så er det for meget. Det er jo retorik. Det er symbolsprog for at sige, at hvis vi ikke har plads i vores fængsler, så må vi finde et andet sted at gøre af dem«. For eksempel sende dem til Rusland!

»Det skal jeg ikke kunne udtale mig om. Det er ren retorik. Symbolsk sprog«. Men hvorfor egentlig sende dem derover. Du skriver, at når de kommer hjem efterendt straf, så er de blot endnu mere opsatte på at dræbe danskere? »Ja, det har jeg taget ud fra min hjemmeside, så det gider jeg slet ikke diskutere«. Så spørger jeg, hvor mange danskere er egentlig blevet dræbt på nuværende tidspunkt?

»Det ved jeg ikke. Det er retorik. Det er for simpelthen at sige, hvordan fremtiden vil være. Det er en fremtidsvision«. Så lad os vende blikket mod de afsnit, som man stadig kan læse. Du skriver, at indvandrernes sorte økonomi gør det umuligt for danskere at drive forretning. Er det det?

»Ja, det er det. Det er faktisk meget vanskeligt. Fordi - og det er ikke nogen hemmelighed - der har været masser af kedelig illegal sodavand og andre varer i indvandrerbutikker. Danskere bliver løbet over ende«. Arabiske tilstandeDu skriver videre, at via den sorte økonomi på sigt overtager de styringen af et lille åbent samfund som det danske. Der kræves ikke et flertal, men penge, fordi penge er magt. Hvor mange penge tjener de grøntsagshandlere egentlig?

»Hvor skulle jeg vide det fra«. Jamen, det må da være pænt mange penge, hvis de kan overtage hele det danske samfund?

»Det tror jeg faktisk også, det er. Man har en hel del sort handel, og det kan man se eksempelvis ved omskæringsfester, hvor man giver store beløb til børnene«. Den sorte økonomiMener du seriøst, at de med deres penge kan overtage styringen af Danmark?

»Ja, det mener jeg. Det er lige så meget en retorik for at få en debat i gang«. Hvordan sker sådan en overtagelse?

»Det kan ... Sig mig, hvad er det egentlig, du er ude i? Nå, det er da klart, at hvis ikke du stopper den sorte økonomi, så vil den underminere et demokratisk samfund. De betaler ikke skat, ergo har du ikke bidrag til hospitaler, vejarbejde og skoler. Det er da klart«. Hvor langt fremme i tiden er vi, før dette sker?

»Det kan komme, før du aner det. Ikke mere end 20 år. Måske 30-40 år«. Du skriver også, at andengenerationsindvandrerne i omegnskommunerne vil gøre alt for at blive helte hos Allah. Hvor mange ude fra Brøndby og Ishøj har indtil videre arbejdet som selvmordsbombere i København og omegn?

»Nej, men det er i fremtidsversionens skrækscenario. Hvis ikke man gør op med det, så får vi arabiske eller pakistanske tilstande«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her