DR-journalister dømt for valgfusk

Lyt til artiklen

To journalister ved DR Bornholm er blevet idømt betinget fængsel, fordi de begik valgfusk i forbindelse med EU-valget i 2004. Den ene, blev af en domsmandsret i Rønne straffet med tre måneders fængsel, som blev gjort betinget af, at hun udfører samfundstjeneste i 80 timer. Hendes kollega, blev straffet med 40 dages betinget fængsel og til at udføre samfundstjeneste i 30 timer. Retten sagde, at de to journalister havde været udsat for et ledersvigt. Det var årsagen til, at de ikke blev straffet med ubetinget fængsel. Ville bevise valgfusk For at bevise, at det var muligt at fuske ved valget til EU parlamentet i juni 2004, kastede journalisterne sig ud i et projekt, hvor de brugte andres sygesikringsbeviser, skrev under i andres navne og derefter forsøgte at få mulighed for at brevstemme. Anklageren havde krævet de to idømt ubetinget fængsel, men begge slap altså med samfundstjeneste. Ved domsafsigelsen bad begge om betænkningstid med hensyn til en eventuel anke til landsretten. I dommen indgår det som en skærpende omstændighed, at journalisterne ikke på forhånd havde sikret sig, at de falske stemmer ikke ville indgå i optællingen. Praktikan blev revet med Forskellen i straffen skyldes, at den ene blev dømt for syv tilfælde af valgfusk, heraf var nogle forsøg og medvirken, mens den anden var tiltalt for to tilfælde. Retten siger, at sidstnævnte var en ung praktikant, som »lod sig rive med«. Om den anden hedder det, at hun var initiativtager og stod for flere af lovovertrædelserne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her