Overlæge hos Statens Serum Institut Steffen Glismann kalder det et politisk statement, når FN s nyudnævnte influenzakoordinator, David Nabarro advarer mod, at en verdensomspændende epidemi med fugleinfluenza kan koste op til 150 millioner mennesker livet, hvis ikke verdens lande forbereder sig godt nok. »Der er ikke sket nogen ændring i risikoen, så jeg ser det mere som et politisk statement for at minde de nationale topledere om, at man skal gøre noget ved det, for det er sikkert ikke alle lande, der gør nok«, siger Steffen Glismann, som ikke mener, at tallet på 150 millioner døde er sagligt begrundet. »Han har skudt over målet«, siger Glismann og henviser til, at Verdenssundhedsorganisationens WHO s officielle overslag over antallet af dødsofre som følge af fugleinfluenza er mellem 2,0 og 7,4 millioner mennesker. 40 millioner døde Den seneste pandemi fandt sted i 1918 ved afslutningen på Den Første Verdenskrig. Da døde 40 millioner mennesker af smitten, og David Nabarro fra FN, er overbevist om, at der snart kan komme et lignende udbrud. »Vi ved, at den fugleinfluenza, der findes i dag på et tidspunkt kan mutere og blive til en ny virus, der kan smitte mellem mennesker, og som kan medføre en verdensomspændende epidemi, en såkaldt pandemi, men hvornår det sker hvis det sker og hvordan det vil forløbe, er der ingen, der kan sige noget om«, siger Steffen Glismann. Fugleinfluenza har hidtil medført 60 dødsfald blandt mennesker i Sydøstasien. Alle de smittede er blevet smittet af dyr.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























