Dansk soldat dræbt i Irak - to kvæstet

Lyt til artiklen

En dansk soldat er blevet dræbt og to andre såret, da en bombe placeret i vejkanten eksploderede, mens en dansk patrulje passerede. Episoden fandt sted uden for Basra i det sydlige Irak, oplyser en irakisk politimand ifølge Reuters. Sårede skal evakueres Chefen for Forsvarskommandoens presse- og informationssektion, oberstløjtnant Hans-Christian Mathiesen, bekræfter oplysningerne. »Jeg kan bekræfte, at en dansk soldat er dræbt, og at to andre er hårdt kvæstet. Vi arbejder lige i øjeblikket på højtryk med at finde ud af de nærmere omstændigheder. Det er klart, at alt er kaos dernede i øjeblikket«, siger han til Ritzau. Han ved endnu ikke hvor hårdt kvæstet, de to soldater er. »Det ved vi slet ikke noget om endnu. Det er klart, at styrken dernede ved noget mere, men de er meget fokuserede på i øjeblikket at få evakueret de sårede og få styr på situation og at få foretaget det, der skal foretages«. Det er den anden danske soldat, der mister livet i Irak. Den første blev dræbt ved en ulykke, da hans kammerater åbnede ild i forbindelse med en operation i 2003. Øget risiko for angreb Angrebet fandt sted udenfor Basra, der er Iraks næststørste by. Byen har i den seneste tid været plaget af fornyet uro, efter en episode, hvor britisk militær væltede en fængselsmur i forsøget på at undsætte to anholdte britiske elitesoldater. Siden da har forholdet mellem de lokale myndigheder og briterne været anspændt. Danmark har omkring 500 soldater udstationeret i Basra, hvor briterne har kommandoen. For nylig advarede oberstløjtnant Tommy Kjær, der er stabschef i den danske bataljon i Irak mod, at der var en øget risiko for vejsidebomber op til forfatningsafstemningen om to uger.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her