Frevert splitter Venstre og Konservative

Frevert-sagen truer med at slå yderligere skår i de borgerliges sammenhold i København. - Arkivfoto: Camilla Stephan
Frevert-sagen truer med at slå yderligere skår i de borgerliges sammenhold i København. - Arkivfoto: Camilla Stephan
Lyt til artiklen

Det spinkle sammenhold i den borgerlige lejr på Københavns Rådhus slår store revner. Og det oven i købet på baggrund af udtalelser, som er trukket tilbage. Folketingsmedlem Louise Freverts udtalelser om indvandrere og flygtninge har fået de konservative til at rejse børster, fordi hun er Dansk Folkepartis spidskandidat til kommunalvalget. Lønborg efter Pind Flere unge, konservative kandidater til Borgerrepræsentationen kalder Frevert en belastning for de borgerlige, og partiets spidskandidat Mogens Lønborg er også kritisk. I Politiken vendte han desuden kritikken mod Venstres bud på overborgmesterposten, bygge- og teknikborgmester Søren Pind. Lønborg advarer mod, at også Pinds integrationsoplæg kan føre til »modvilje hos de nydansker, vi skal have integreret«. Pind efter Lønborg Det angreb har fået Søren Pind til at fare i computeren, og i et nyhedsbrev blæser han til modangreb: »Det sørgelige i denne sag er så det angreb, Venstre i dag (lørdag) udsættes for i Politiken fra - af alle - Det Konservative Folkeparti. Her prøver den konservative leder Mogens Lønborg at slå det integrationsoplæg, jeg har præsenteret, i hartkorn med de holdninger, der har været tillagt Louise Frevert. Det er et modbydeligt og nederdrægtigt angreb. Langt under bæltestedet, og skadeligt for det borgerlige samarbejde«, skriver han. Venstre og de konservative på Københavns Rådhus har gennem flere år haft det elendigt indbyrdes, og det er bestemt ikke blevet bedre af, at K har været med i budgetforliget med S. Og Venstre har stået udenfor. Kemisk kulde Samtidig er kemien mellem de to frontfigurer præget af kuldegrader, mens følelserne mellem Venstre og Dansk Folkeparti har været mere hede. Derfor hilser Søren Pind da også med glæde, at det er Louise Freverts medhjælper, der står bag de kritiserede indlæg på hjemmesiden. Frevert 'vil ikke være syndebuk' Louise Frevert vil ikke påtage sig rollen som den, der splitter: »Jeg vil ikke være syndebuk, og hvordan skulle jeg kunne slå noget i stykker, som ikke eksisterer«, spørger hun. Det var ikke muligt at få en kommentar fra Søren Pind.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her