Konservative satser på Odense

Lyt til artiklen

De konservative lugter blod i Odense. En borgmesterpost i Danmarks tredjestørste by vil være en kolossal sejr for dem ved kommunalvalget 15. november. »Jeg har i sinde at generobre borgmesterkæden efter 68 års socialdemokratisk dominans«, siger den 43-årige Jan Boye. Han er manden, der er udtænkt til at vriste magten fra den socialdemokratiske bykonge gennem tre borgmesterperioder, Anker Boye. Svækket borgmester Hvis Odense nogensinde skal have en konservativ borgmester, skal det være i år, lyder den konservative analyse. Partiet har aldrig haft en bedre kandidat, og samtidig er den nuværende borgmester svækket. Anker Boye har som formand for den skandaleramte H.C. Andersen Fonden haft rod i regnskaberne, og det skal udnyttes. I dag amtsborgmester Jan Boye er i dag amtsborgmester på Fyn. Ved amtsrådsvalget i 2001 fik han over 40.000 personlige stemmer, hvilket sikrede ham amtsborgmesterposten for næsen af favoritterne fra Venstre og Socialdemokratiet. Hans tilhængere beskriver ham som en både handlekraftig og hensynsfuld politiker, men en stor del af hemmeligheden bag Jan Boyes succes skal findes på håndboldbanen. Som dommer styrer han slagets gang ved turneringer som OL, VM samt i den hjemlige håndboldliga. Erfaringerne fra håndboldbanen bruger han i sit politiske liv, hvor han i amtsrådet holder styr på samtlige partier. Samme strategi vil han bruge i byrådet: »Der har ikke været sammenhold og handlekraft i Odense Kommune, og det er blandt andet noget af det, jeg mener at kunne bidrage med«, siger Jan Boye. Den lidt for ivrige lederstil kan dog komme til at give Jan Boye bagslag, når de store politiske beslutninger i byrådet skal tages. Han er bedst i medvind og springer gerne diskussionen over, hvis han har modvind, siger politiske modstandere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her