Medicinalindustrien er vred på minister

Lyt til artiklen

Regeringen forvalter sundhedsområdet med venstre hånd og har ikke en målrettet plan for at bekæmpe livsstilssygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Sådan lyder kritikken fra de danske medicinalvirksomheder i et debatoplæg fra Lægemiddelindustriforeningen (Lif). »Regeringen bør skabe et sundhedssystem, der bygger på et højt teknologisk niveau. Det sker ikke i dag. Regeringen har alt for få ambitioner på sundhedsområdet«, siger Lifs direktør Ida Sofie Jensen. Danmark sakker bagyd I oplægget sammenligner organisationen Danmarks status med andre lande i Europa. Ifølge organisationen sakker Danmark bagud med alt fra brugen af nye lægemidler til bekæmpelsen af sukkersyge, forhøjet blodtryk og hjertesygdomme. »I Danmark handler debatten efterhånden kun om prisen på medicin, og at man afventer, at man kan få billigere kopier af et præparat. Problemet er bare, at man dermed mister 10-12 år af sundhedsmæssig erfaring«, siger Ida Sofie Jensen. Lægemiddelstyrelsens direktør, Jytte Lyngvig, skriver til Lif i et brev, som Politiken har fået aktindsigt i, at flere af Lifs tal er forkerte. Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kalder oplæggets tal for »manipulerende« og »uanstændige«. Medicinudgifter falder »Hvis jeg levede af at sælge medicin, ville jeg nok ikke synes, det var så sjovt, at Danmarks udgifter til medicin falder. Men som sundhedsminister kan jeg da kun glæde mig over, at vi får mere medicin for pengene«, siger Lars Løkke Rasmussen med henvisning til, at de nyeste lægemidler er presset af konkurrence fra kopipræparater og parallelimport. I årets første tre måneder brugte staten 2,3 pct. mindre til medicintilskud end i samme periode sidste år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her