Fogh: Traktaten og Tyrkiet er ude

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) stiller spørgsmålstegn ved, om EU kan rumme Tyrkiet. - Arkivfoto: Thomas Borberg
Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) stiller spørgsmålstegn ved, om EU kan rumme Tyrkiet. - Arkivfoto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

I dag skulle danskerne have stemt om EU's nye forfatningstraktat. Afstemningen er aflyst, og statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) bruger datoen til at konstatere, at EU er i krise. For at komme ud af krisen skal EU ifølge Fogh Rasmussen sætte tempoet ned, og han sætter samtidig et stort spørgsmålstegn ved, om EU overhovedet kan rumme Tyrkiet som nyt medlem. Traktaten er lagt på hylden, og det er tvivlsomt, om den nogensinde kommer ned igen, skriver statsministeren i dagens Kronik i Politiken. Men er traktaten helt død? »Jeg tror, at vi må indstille os på, at forfatningstraktaten ikke vil træde i kraft i de kommende år. Jeg vil ikke sige, at traktaten er endeligt afgået ved døden. Men vi må konstatere, at to lande efter folkeafstemninger har afvist traktaten. Og jeg ser ikke i den kommende tid nogen løsning, som ændrer ved den situation. Derfor siger jeg, at nu må vi koncentrere os om det, som er EU's egentlige formål«, uddyber Fogh i et skriftligt svar. Lange udsigter for Tyrkiet Samtidig skubber statsministeren udsigten for Tyrkiet som EU-medlem længere ud i horisonten. Selv om Tyrkiet i næste uge starter optagelsesforhandlinger, er det ikke længere tilstrækkeligt, at Tyrkiet opfylder EU's optagelseskrav, mener Fogh Rasmussen. Det er også afgørende, om EU i det hele taget kan rumme Tyrkiet. Hvad betyder det for Tyrkiets chancer for at blive en del af EU?

»Det er helt afgørende, at udvidelsen ikke fører til udvanding af EU-samarbejdet. Derfor siger jeg, at vi må drøfte, hvor langt udvidelsen kan fortsætte, hvis vi stadig ønsker et velfungerende EU, som hænger sammen. Det gælder også Tyrkiet«, lyder Foghs skriftlige svar. Foghs ligsyn modtages med skuldertræk Han peger samtidig på, at de mere politiske vurderinger af, hvad EU kan rumme, hele tiden har været en del af grundlaget for Tyrkiets medlemskab - nemlig de såkaldte Københavnerkriterier. »Men de har hidtil ikke været i fokus. Det vil jeg gerne være med til at sætte højere op på dagsordenen«. Foghs ligsyn af traktaten modtages mest med et accepterende skuldertræk på Christiansborg. Kun den radikale leder Marianne Jelved er meget betænkelig ved at lægge traktaten død: »Jeg har svært ved at se, at vi kan undvære den«. Kritik af Foghs holdning til Tyrkiet Mere kritisk modtages Foghs holdning til Tyrkiets medlemskab. Marianne Jelved kalder det ødelæggende for EU's troværdighed, hvis »man hele tiden flytter målskiven«. »Og et anslag mod EU's troværdighed smitter af på statsministeren«, siger hun. SF's formand Villy Søvndal kalder Foghs ændrede kurs en katastrofe for demokratiske kræfter i Tyrkiet: »Tyrkiet er godt i gang med at indføre reformer, men ændrede signaler sætter det arbejde i stå«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her