Flertal kræver private klagenævn

Det er helt urimeligt, at forbrugerne skal vente op til to år, uden at Forbrugerklagenævnet bliver færdig med at behandle deres sager, mener et flertal i Folketinget. DF, Enhedslisten, Socialdemokraterne og de radikale vil løse problemet med klagepuklen ved at ændre loven, så brancher med mange klagesager er forpligtede til at oprette private nævn, der aflaster det offentlige. Skal tvinges til klagenævn Forhandlinger med erhvervslivet har slået fejl, mener partierne. »Jeg vil bede forbrugerministeren undersøge, hvordan man ved lov kan tvinge de erhvervsdrivendes organisationer til at åbne klagenævn selv«, siger forbrugerordfører Martin Henriksen (DF). »Det er håbløst, at en forbruger skal lade sin bil stå i garage i to år på grund af den lange ventetid. På samme måde med computeren. Det er uholdbart, at forbrugeren skal vente så længe på afklaring, hvis den ny computer, de har købt til arbejdet eller hjemmet, går i stykker«, mener han. Flere end 500 forbrugere har ventet langt over et år på, at Forbrugerklagenævnet afgør deres sager. Nogle har ventet længere end to år. It-sager trækker ud Det er især komplicerede sager om computere og biler, der trækker ud. Problemet opstår typisk, når køber og sælger bliver uenige om, hvem der bærer skylden for, at varen går i stykker. Regeringen har i måneder forgæves presset forhandlere af it-udstyr til at åbne et it-ankenævn. Ført an af Dansk Handel & Service slår branchen på, at det er en offentlig opgave at tage sig af forbrugernes klager. Forhandlingerne er kørt fast, men forbrugerminister Lars Barfoed (K) sagde for en uge siden, at han ikke har opgivet et privat it-klagenævn. Bil-klagenævn ikke godt nok Bilbranchen har efter pres fra ministeren et klagenævn på tegnebrættet. Men det dækker indtil videre langtfra hele markedet, og derfor er hverken Forbrugerrådet eller Barfoed tilfredse. Socialdemokraternes forbrugerordfører Karen Hækkerup har flere gange forsøgt at presse Barfoed til lovgivning på området. »Vi vil i hvert fald gerne lægge stemmer til at tvinge private nævn igennem«, siger Karen Hækkerup. Enhedslistens ordfører på området Per Clausen supplerer: »Nu er det dokumenteret, at det ikke fungerer ad frivillighedens vej. Når branchen ikke selv kan finde ud af det, så må vi gribe til lovgivning. Det er helt uacceptabelt, at forbrugerne skal vente så længe«. Elisabeth Geday fra de radikale er på samme linje. Hendes eneste bekymring går på, om branchen vil rette sig efter afgørelserne i et klagenævn, som de er blevet tvunget til at oprette. »Men hvis de ikke vil makke ret, så ser jeg ingen anden udvej end at ændre loven«, siger Geday, der efterlyser selvransagelse i de pågældende brancher. »Forhandlerne bør påtage sig et ansvar ved at stå inde for deres produkter i stedet for at sende regningen for de mange klagesager videre til det offentlige«, siger hun. Erhvervsdrivende vil ikke lade sig presse Men det har handlen ikke i sinde. Dansk Handel & Service (DHS) lader sig ikke rokke af politikernes trusler om lovgivning. »Man kan ikke bruge lang sagsbehandlingstid i det offentlige som argument for, at det private skal overtage opgaven. Den ansvarlige minister må sørge for, at der er penge nok til at behandle sagerne rettidigt, altså inden for seks måneder«, siger Lars Quistgaard Bay, konsulent i DHS. Forbrugerrådet: Glimrende ide Hos Forbrugerrådet kalder direktør Rasmus Kjeldahl det »en glimrende idé« at lovgive på området. Kjeldahl henviser til, at den lange ventetid var til debat for et par år siden, hvor resultatet blev, at Forbrugerklagenævnet fik penge til at ansætte flere folk til at høvle klagepuklen af. Men det er ikke lykkedes, siger han. »Mit indtryk er, at man ikke er gået hårdt nok til brancherne for at få oprettet private klagenævn«, lyder direktørens kritik. Minister: Ingen kommentarer Forbrugerminister Lars Barfoed (K) slog for nylig fast, at han ikke ønsker at føre forhandlinger om private klagenævn i pressen. Ministeren har ikke yderligere kommentarer, oplyser han via sin pressechef.