Borgmester ønsker chikane kortlagt

Henning Jensen borgmester i Næstved er selv blevet angrebet. Ukendte gerningsmænd placerede en bombe i hans entré for tre år siden. - Arkivfoto: Thomas Borberg
Henning Jensen borgmester i Næstved er selv blevet angrebet. Ukendte gerningsmænd placerede en bombe i hans entré for tre år siden. - Arkivfoto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Danmark bør have en tilbundsgående kortlægning af de mange dødstrusler, chikanerier og direkte vold, som borgmestre og byrådsmedlemmer udsættes for.

Det mener Næstveds borgmester Henning Jensen (S), der tilbage i december 2002 selv fik den tvivlsomme fornøjelse at blive vækket af en bombe i egen entre. I en rundspørge til landets borgmestre har Magasinet Søndag på DR TV dokumenteret, at 36 procent af kommunernes førstemænd har været udsat for chikane i form af trusler, hærværk eller direkte vold. Statistik og støtte Herhjemme har ingen på videnskabelig basis kortlagt problemet, men det er der al mulig grund til, mener Henning Jensen, der selv sidder i formandskabet i Kommunernes Landsforening (KL). »Det vil være yderst relevant at overveje, hvad vi kan gøre for at støtte hinanden. Men der bør også udarbejdes statistik og ikke mindst overvejes, hvad retsstaten Danmark og dermed politiet kan gøre for at opklare de her forbrydelser. Vi har set eksempler med (integrationsminister, red.) Rikke Hvilshøj og (amtsborgmester, red.) Laurits Tørnæs og min egen sag, men jeg har ikke indtryk af, at efterforskningen er gået supergodt nogen af stederne«, siger Henning Jensen. På bar bund Forsommerens attentat mod Rikke Hvilshøj (V) er det seneste eksempel på, at en fremtrædende repræsentant for folkestyret er blevet angrebet, og indtil videre står politiet på bar bund i sagen. Det samme gør politiet i den tre år gamle bombesag mod Henning Jensen. Ifølge Næstved-borgmesteren har KL aldrig seriøst drøftet håndteringen af de mange trusler mod borgmestre og byrådsmedlemmer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her