Østers fra Stillehavet invaderer Vadehavet

Fjenden er kommet til Sønderjylland og truer med at rykke hele den lokale magtbalance. Denne gang er det i skikkelse af et nævestort skaldyr, stillehavsøstersen. Den har på få år bredt sig til hele Vadehavet og truer med at rykke områdets fine økologiske balance, så der ikke er mad til edderfugle, sortand og fløjlsand. »Det er den største trussel mod økosystemet i Vadehavet«, siger naturvejleder Klaus Melbye fra Vadehavscentret. Ingen patentløsninger Stillehavsøstersen er på Skov- og Naturstyrelsens liste over 'invasive arter': dyr og planter, der ikke kommer naturligt til Danmark, og som kan være problematiske, når de breder sig i naturen. Det lokale statsskovdistrikt mangler patentløsninger til at bekæmpe det fremadstormende skaldyr. Der er ikke planer om at importere nogle af dens naturlige fjender - de risikerer bare at udgøre en lige så stor risiko for naturen. En hård vinter med frost vil gå hårdt ud over bestanden, men de senere år har vintrene været milde, og den varme sensommer i år varsler rigtig mange østers næste år. 'Vi må spise dem' »Vi kan ikke gøre så meget ved dem andet end at spise dem«, siger skovrider Peter Ilsøe fra Lindet Statsskovdistrikt - heldigvis er det invasive skadedyr ekstremt velsmagende. Sammen med et par andre grønjakkede fæller vader han rundt i vandet ud for Mandø i Sønderjylland. Septemberhimlen er blå, dens skyer lyser hvide og spejler sig i det rolige Vadehav, som åbner sig langt ud i horisonten. Men mændene ser det ikke: De har lange gummistøvler på og numsen i vejret, mens de jagter fjenden i det lave vand. Og der er bid - østersen er nem at finde. Koldt vand Der har tidligere været østers i Vadehavet. Fra 1662 tilhørte retten til østersfangst grevskabet Schackenborg ved kongeligt privilegium. Men de danske østers har længe været forsvundet fra Vadehavet. Stillehavsøstersen er kommet til Danmark, efter at man startede med at producere østers på den nordtyske ø Sild i 1986. Senere fulgte Rømø efter. Ingen havde forventet, at stillehavsøstersen ville kunne overleve i de kolde nordiske vande - den er vant til betydelig højere temperaturer. Konsekvenser for fuglene Men det kunne den. Og da Vadehavet ikke huser nogen af dens naturlige fjender, har østersen på bare fem-seks år bredt sig fra syd til hele området. Der er allerede fundet gigantiske banker af stillehavsøsters, som har erobret hele banker af blåmuslinger, der er blevet fortrængt. Det kan få konsekvenser for de fugle, der lever af blåmuslinger: »Blåmuslingerne kan været truet, og det kan komme til at gå hårdt ud over edderfuglene«, siger Klaus Melbye. Hårdt for muslinger Østersene sætter sig rent fysisk oven på blåmuslingerne ude på bankerne. Begge lever af at si næringen i vandet fra, og da en stillehavsøsters kan suge op til 12 liter vand igennem i timen, snupper de maden foran næsen på muslingerne. I vadehavsområdet i Holland har østers i tætte kolonier fuldstændig udkonkurreret blåmuslinger. I forvejen har blåmuslingerne i Vadehavet ligget underdrejet, siden et massivt overfiskeri i 1980'erne fjernede store bestande. Der er så vidt vides ingen, der i øjeblikket forhandler østers fra Vadehavet. De er besværlige at hente, og da fiskerne kun får knap en krone per styk, når de sælger dem videre, er det knap umagen værd. At sælge dem videre ville også kræve, at der blev taget regelmæssige vandprøver for at være sikker på, at vandet er rent nok. Og det har ingen endnu været villig til at betale.