EU-hjælp til forsinkede togkunder

Så er der kompensation på vej til forsinkede togpassagerer. - Foto: Jens Dresling
Så er der kompensation på vej til forsinkede togpassagerer. - Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

DSB risikerer en millionregning, hvis sommerens kaos på de danske jernbaner gentager sig. Et flertal i Europaparlamentet har vedtaget, at togpassagerer, der kommer mere end en time for sent frem, skal have erstatning. Kunderne skal have 25 procent af billetprisen retur. »Grundlæggende er det rimeligt, at der er en varedeklaration på en togbillet. Hvis vi ikke leverer den varer, som vi har lovet, så skal det også have konsekvenser«, siger salgsdirektør Bjørn Wahlsten, DSB. 20.000 rejsende EU-kommissionen havde lagt op til, at erstatning kun skulle gælde internationale rejser over landegrænser, men Europaparlamentet valgte at udstrække reglerne til lange nationale rejser. I Danmarks tilfælde vil det typisk sige rejser over Storebælt, men ikke på pendlerture på S-banen og regionalbanerne. »Jeg hilser det velkomment, at EU fastsætter regler for erstatninger vedrørende internationale rejser. Men som udgangspunkt mener jeg, at erstatning for nationale rejser er et nationalt anliggende«, siger transportminister Flemming Hansen (K). Han ønsker »grundige analyser af fordele og ulemper« af foreslaget: »Vi skal for eksempel ikke have gjort et smidigt og fleksibelt rejsesystem, som vi har i Danmark, kompliceret og stift.« I Danmark er to promille af de landsdækkende tog mere end en time forsinket. Med syv millioner passagerer på de lange ruter svarer det til op mod 20.000 rejsende. På den populære rute mellem København og Århus var 23 DSB-tog i andet kvartal af 2005 mere end en time forsinket. DSB: Dårlig ide Erstatningen i sig selv vil komme til at koste DSB omkring et par millioner, men frygten for, at en erstatningspligt vil ende i bureaukrati er stor. »En pladsbillet vil altid være bevis på, at en kunde var med et forsinket tog, men i Danmark er der intet krav om pladsbillet i fjerntog, som der i andre lande. Det kan blive vanskeligt at finde ud af, hvem der virkelig var forsinket«, siger Bjørn Wahlsten. De europæiske socialdemokrater har arbejdet for erstatningsreglerne. Parlamentsmedlem Dan Jørgensen (S) siger: »Det handler om at styrke togtrafikken, fordi det er den mest miljøvenlige transportform. Den bedste både at anspore folk til at tage toget er, at de kommer til tiden. Med de her regler kan vi forhåbentlig få udbyderne til at stramme op«. Modstand i Sydeuropa De europæiske transportministre skal nu afgøre, om de er enige med parlamentet. Forslaget ventes dog at møde modstand fra sydeuropæiske lande, der er endnu mere plaget af forsinkelser end Danmark. »Mange forsinkelser er et dårligt argument mod nationale erstatningsregler. Hvis togselskaberne skal have en chance for at klare sig i konkurrence med lavprisflyene, så skal de altså oppe sig uanset hvad«, siger Anne E. Jensen (V), der gik ind for forslaget i modsætning til sin konservative kollega. »Hvis man synes, at det er relevant i nogle lande, så kan de nationale politikere bare indføre erstatningsreglerne«, siger Gitte Seeberg (K).

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her