Nu skal det være slut med, at Højesterets dommere kan tjene lige så meget i fritiden som i arbejdstiden. Justitsminister Lene Espersen (K) er på vej med et lovforslag, der skal begrænse bijobberiet blandt dommerne i Højesteret. Indgrebet er skrevet ind i regeringens lovkatalog, der bliver præsenteret ved Folketingets åbning på tirsdag. »Jeg mener, at vi bliver nødt til at begrænse dommernes aktiviteter uden for Højesteret. Derfor vil jeg have nogle klare retningslinjer for, hvad dommerne kan, og hvad de ikke kan«, siger Lene Espersen. Velbetalte fritidsdommere Sidste år hentede Højesterets dommere i snit mere end 770.000 kroner i fritiden som formænd for offentlige råd, nævn og kommissioner og som velbetalte fritidsdommere i de såkaldte voldgiftsretter, hvor private virksomheder kan få løst deres slagsmål og tvister hurtigt og diskret. »Det skal også i fremtiden være muligt for Højesterets dommere at påtage sig andre opgaver end dem, de har i Højesteret, men det skal altså være i et rimeligt omfang, og det skal vi have på plads i denne folketingssamling«, siger Lene Espersen, der ikke vil afsløre detaljer i lovforslaget. Det afhænger blandt andet af anbefalingerne fra det dommerudvalg, Lene Espersen nedsatte sidste efterår, og som fremlægger sin betænkning til november. Jobs går videre til landsretter og byretter Ifølge Politikens oplysninger bliver Højesterets dommere formentlig tvunget til at afgive nogle af de fede ben og bijob til dommerkollegerne i landsretter og byretter. Samtidig overvejer ministeren et loft over indtægterne for Højesterets dommere. Der er nemlig store forskelle på størrelsen af deres biindtægter. Enkelte højesteretsdommere henter mere end en million kroner på fritidsarbejde. Højesterets præsident, Torben Melchior, advarer politikerne mod at skære for drastisk i dommernes muligheder for at tjene penge i fritiden: »Det kan betyde, at vi får sværere ved at rekruttere dommere uden for domstolsvæsenet«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup




























