Hommel: Tolke tålte ikke mosten i Irak

»Det er fanme noget l... med tolke uden militær uddannelse«. Sådan skrev en frustreret Annemette Hommel til en lærer i arabisk på Forsvarsakademiet i en mail, der torsdag blev læst op i Københavns Byret. Her står hun og fire militærpolitifolk anklaget for overtrædelse af den militære straffelov - en sag der begyndte, da tolkene klagede over, at civile fanger blev behandlet i strid med konventionerne. Ydmygede fanger Ifølge anklagen har de danske soldater ydmyget civile irakiske fanger verbalt, anbragt dem i stressende stillinger og derved overtrådt den militære straffelov. Forsvarerne prøver derimod at tegne et billede af de civilt uddannede tolke, som umodne mennesker, der slet ikke havde forestillet sig, hvordan det er at deltage i en alvorlig militær aktion. Tolke vendte hjem før tid Hommels frustration, som den kom til udtryk i mailen var måske ikke uberettiget. Cirka halvdelen af de tolke uden militær uddannelse, som hæren sendte til Irak, vendte hjem igen før tid, fordi de ikke kunne klare mosten. Det fortalte chefen for Forsvarsakademiets institut for sprog, oberstløjtnant Svend Bornholdt Andersen. »Vi har haft succes med dem nogen steder, men blandt andet i Bosnien og Irak var der problemer. Vi kunne komme i tvivl om, hvor deres loyalitet lå. Om vi kunne stole på dem«, sagde oberstløjtnanten. »Glasmennesker« Tolkene havde med Annemette Hommels ord fra mailen fået »rekrutchok«. De ville have vagtskemaer, otte timers arbejdsdag og fri i weekenden. De diskuterede, når de fik ordrer, fotograferede, mens der blev skudt og tog stilling til fordel for de lokale. Desuden var de meget syge. »De et glasmennesker. Vi skal 'please' dem for at få dem til at udføre deres arbejde. De skal behandles som rådne æg«, skrev Hommel. Tolkene havde gentagne gange fået at vide, at arbejdstiden med militærets ord var 24-7, hvilket betyder 24 timers arbejde syv dage om ugen. Samtidig havde de ikke modtaget nogen egentlig militær træning. »Jeg fortalte dem personligt, lige inden de tog af sted, at de skulle regne med disse arbejdsvilkår. Det har de fået tudet ørene fulde med, lige siden de søgte ind som tolke«, fortalte Bornholdt Andersen. Kort militæruddannelse Samtidig forklarede han, at det var hans ansvar, at de fik den nødvendige sproglige uddannelse, hvorimod ansvaret for den korte militære uddannelse, de modtog, var hos andre afdelinger i forsvaret. En sergent i militærpolitiet kunne fortælle, hvordan en af hans kolleger var kommet op at skændes med en af tolkene. Hun havde på eget initiativ indledt en samtale med en iraker, hvilket kollegaen havde påtalt. »Hun talte med fangen, som om hun kendte ham, og han havde måske lige skudt efter os. Hun skal tolke det, vi siger, og ikke andet«, sagde han. Episoden medførte, at luften blev koldere mellem militærpolitiet og tolkegruppen, fortalte han. Underbemandet med tolke Til sidst spidsede det hele til. I en mail til Bornholdt Andersen med den sigende titel 'Nødråb på tolkefronten' skrev Hommel, hvordan to kvindelige tolke sagde op den sidste dag i juni, således at den danske lejr kunne se frem til at være underbemandet med tolke i lang tid inden, der kom nye. Hun efterlyste tolke med militær baggrund og helst en sprogofficer. Det lykkedes at finde en sprogofficer, der havde tid til at tage til Irak, og sådan blev situationen løst. Kort efter begyndte sagen, da tolkene klagede over Annemette Hommels behandling af fangerne. Næste retsmøde er på tirsdag, og det forventes at sagen slutter i år.