Whistleblower eller uansvarlig sladrehank. Østre Landsret træffer fredag afgørelse i ankesagen mod tidligere FE-ansat Frank Grevil. I byretten blev Frank Grevil sidste år idømt et halvt års fængsel og næsten 100.000 kroner i sagsomkostninger for at lække hemmeligstemplede papirer fra Forsvarets Efterretningstjeneste om Iraks mulige masseødelæggelsesvåben. I mellemtiden har en fond ved navn 'Carl Scharnbergs Uofficielle Fond' samlet penge ind for at hjælpe Frank Grevil økonomisk. Fonden har annonceret i dagblade og har - ifølge egne oplysninger - indsamlet omkring 165.000 kr. fra privatpersoner og en række faglige organisationer. Østre Landsret ventes at afsige dom kl. 13.
Fond klar med penge til Grevil
Lyt til artiklen