R: Rige borgere skal betale mere for sundhed

Rige danskere skal betale mere for medicin og tandlæge, mens fattige skal have ydelserne gratis, mener de Radikale - Foto: Thomas Borberg
Rige danskere skal betale mere for medicin og tandlæge, mens fattige skal have ydelserne gratis, mener de Radikale - Foto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Velstillede danskere skal indstille sig på at betale mere for sundhedsydelser i fremtiden. Til gengæld skal den fattige del af befolkningen have tandlægebesøg og medicin gratis. Sådan lyder et nyt forslag fra det Radikale Venstre. Målet er at bekæmpe ulighed i samfundet gennem en omfattende revision af brugerbetalingen i sundhedsvæsenet. »Jeg kunne forestille mig en model, hvor vi spreder brugerbetalingen over flere områder, og at vi samtidig friholder nogle grupper med lav indkomst«, siger Charlotte Fischer, som er sundhedsordfører for de radikale til Information. »Samlet set skal borgerne ikke betale mere i brugerbetaling, end de gør i dag. Men områder, som idag er gratis, skal inddrages, så brugerbetaling spredes ud«, siger Charlotte Fischer. Høj brugerbetaling i Danmark Professor Allan Krasnik fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet er positiv overfor forslaget om at revidere hele brugerbetalingen i sundhedsvæsenet. »Det lyder umiddelbart ikke så tosset. Når det gælder lægemidler, tandlæge og terapi, så ligger Danmark højt, når det gælder brugerbetaling. Det kan afholde en del af de dårligst stillede fra fx at gå til tandlægen«, siger han ifølge avisen. Han påpeger, at danskerne samlet set betale relativt mere for at benytte sundhedsvæsenet, end borgerne i mange andre lande. »Det overrasker faktisk de fleste, men i Danmark ligger vi af historiske årsager faktisk relativt højt, når det gælder den andel af sundhedsvæsenet, som finansieres via brugerbetaling. Og det er ikke altid placeret mest hensigtsmæssigt«, siger Allan Krasnik. DF ikke begejstrede Selvom bekæmpelse af ulighed står højt på Dansk Folkepartis liste, vil sundhedsordfører Birthe Skaarup ikke tage forslaget til sig. »Jeg tror ikke på at man kan ændre noget ad den vej. Og vi vil ikke være med til at udbrede brugerbetaling til flere områder«, siger hun til Information.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her