Et hemmeligt vidne spøger i sagen mod fire Bandidos-rockere, der er blevet indledt ved et nævningeting i Østre Landsret i København under store sikkerhedsforanstaltninger. Vidnet har fortalt politiet om overfaldene på Nyborgs tidligere fængselsinspektør Jens Tolstrup og en anden fængselsfunktionær og udpeget to af de tiltalte som deltagere. Han har sagt til Ekstra Bladet, at han frygter for sit liv, hvis rockerne får kendskab til hans identitet. Vidne nummer 2 Derfor må hans navn ikke nævnes under sagen, hvor han alene omtales som 'vidne nummer 2'. Forsvarerne har fået besked på, at de ikke må orientere deres klienter om hans navn, og han vil blive afhørt for lukkede døre, fastslog retsformand Bent Østerborg. »Det er hemmelig retspleje. Det er et meget dårligt princip, at man hemmeligholder et bevis over for de tiltalte. For tiltalte skal have lejlighed til at gøre sig bekendt ikke bare med anklagen, men også med materialet mod ham, sådan at han kan bygge et forsvar op«, siger Bjørn Elmquist, der er en af forsvarerne i sagen, til Politiken. Alle fire rockere nægter sig skyldige. To af dem er foruden de voldsomme overfald på fængselsinspektøren i hans eget hjem og et - mislykket - forsøg på at køre en fængselsansat ned også tiltalt for et væbnet røveri mod grænsekøbmand Kay Uwe Jensen i Flensborg i marts 2004.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























