Dommeren besluttede at lukke dørene, da en 29-årig mand blev fremstillet i grundlovsforhør lørdag i Slagelse efter det voldsomme skyderi nær jernbanestationen fredag. Manden sigtes for at have dræbt sin søster og have forsøgt at dræbe sin svoger. »Sagen har karakter af et æresdrab«, sagde dommer Peter Bruun Sejersen, og han begrundede dørlukningen med, at politiet nu skal afhøre familiemedlemmerne om forløbet. Gennemsigtig hvid dragt Derfor fik de mange tilhørere ikke lejlighed til at høre den sigtelse, som politiet har rejst mod den 29-årige. Den anholdte var iført en hvid, næsten gennemsigtig dragt. Forklaringen er formentlig, at hans eget tøj er sendt til teknisk undersøgelse. Det var ikke klart, om han nægter eller erkender sig skyldig. Han virkede fattet og rolig. Begæringen om lukkede døre blev fremsat af anklageren, politiassessor Ellen Agerskov, og forsvareren, advokat Kristian Baagø, havde ingen indvendinger.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























