Socialt arbejde bremses

Lyt til artiklen

»Det er helt befriende i dag at snakke frivilligt socialt arbejde«. Sådan indledte socialminister Eva Kjer Hansen (V) sin tale ved årsmødet for Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde på kunstmuseet Arken i Ishøj lørdag. Og selv om rådet arbejder for at hjælpe de svageste i samfundet, var ulighed ikke et hovedtema på mødet. Det var derimod den forestående kommunalreform og samarbejdet mellem kommunerne og de frivillige sociale organisationer, der ikke altid fungerer lige godt. Samarbejde i stampe »I mange kommuner står samarbejdet i stampe, og nogle steder er det endda gået baglæns«, siger rådets formand, Terkel Andersen. Det er bl.a. kommunernes fordeling af de såkaldte paragraf 115-midler, der ikke fungerer godt nok. Paragraf 115-midlerne er det tilskud på cirka 20 kroner per borger, som staten hvert år siden 1998 har givet kommunerne til at støtte frivilligt arbejde. »Det er svært for nogle kommuner at dele pengene ud, de ryger nogle gange bare i kommunens 'sorte hul'«, siger Terkel Andersen. Rådet foreslår selv, at samarbejdsproblemet løses ved at kommunerne skal forpligtes mere til at arbejde sammen med de frivillige organisationer. Minister vil ikke tvinge kommunerne Men Eva Kjer Hansen afviser, at det er vejen frem. »Det er ikke i kommunalreformens ånd at tvinge kommunerne til at samarbejde med frivillige organisationer. Jeg er ikke parat til at begrænse det kommunale selvstyre ved at indføre minimumstandarder på det sociale område«, siger socialministeren. Hun medgiver dog, at der er en nedgang i kommunernes samlede støtte til frivilligt arbejde, og derfor skal hun om en måned diskutere det med Kommunernes Landsforening og Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde. Rådet blev nedsat af socialministeren 1. juli 2004 og består af 12 medlemmer, der er udpeget af ministeren.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her