Alle danske transportvirksomheder bør overveje, om de kan blive et mål for terror. Sådan lyder opfordringen fra erhvervsorganisation HTS, Handel, Transport og Serviceerhvervene, som sammen med Dansk Transport og Logistik og International Transport Danmark nu udgiver en håndbog til virksomhederne om at forhindre terror. »Alle virksomheder burde gå gennem en mental øvelse og lave en trusselsvurdering. Vi er en krigsførende nation, og vi er i Irak, så der er en risiko for terror i Danmark. Derfor er der brug for, at virksomheder, ledelse og medarbejdere tænker sig om, men det skal ikke være sådan, at man omgående lægger alle vaner om og sætter kameraer op alle steder«, siger chefkonsulent i HTS Jesper Højte Stenbæk.
Håndbog til virksomheder om terror
Lyt til artiklen