DSB kan formentlig ånde lettet op, da eventuelle nye problemer med klargøringen af de i forvejen stærkt forsinkede IC4-tog til DSBs hovedstrækninger tilsyneladende er afværget. I utilfredshed med, at der endnu ikke var sikret ordnede arbejdsforhold for italiensk arbejdskraft, havde Dansk Metal og Dansk El-Forbund truet med at indstille arbejdet fra på onsdag eftermiddag for smede og elektrikere. Disse er med til at klargøre IC4-togene i Århus. Den italienske leverandør Ansaldobreda har ansvaret for klargøring af togene, og parterne skulle nu være klar med en aftale om løn- og arbejdsforhold.
IC4-klargøring kører på skinner
Lyt til artiklen