Socialdemokraterne vil være størst i de store byer. Landets andenstørste parti har på et hovedbestyrelsesmøde besluttet at støtte kommunalvalgkampen økonomisk i de 17 kommuner, der bliver størst efter kommunalreformen. I alt vil partiet bruge fire millioner kroner på valgkampen. »Vi har besluttet os for at støtte landets 17 største byer«, siger Socialdemokraternes partisekretær, Jens Christiansen. Går efter i magten i store byer Han ønsker ikke at oplyse, hvor meget hver kommune får tildelt, men det primære fokus er fortsat på landets fire største byer. Succeskriteriet er at vinde magten i København, Århus, Odense og Aalborg. Af samme grund får storbyerne flest penge, mens partikasserne i byer som Esbjerg, Vejle, Frederiksberg, Viborg, Kolding og Silkeborg vil få tilført kapital afhængig af deres størrelse.
S satser på store byer i kommunal valgkamp
Lyt til artiklen