Rådgivning skal bremse skilsmisser

Det skal være et mål, at færre ægteskaber ender i skifteretten. Farum forsøger sig med rådgivning til par i krise. - Arkivfoto: Johnny Frederiksen
Det skal være et mål, at færre ægteskaber ender i skifteretten. Farum forsøger sig med rådgivning til par i krise. - Arkivfoto: Johnny Frederiksen
Lyt til artiklen

Gennem de seneste år har der været en markant stigning af skilsmisser i Farum Kommune. Nu vil kommunen forsøge at vende udviklingen ved at gøre noget ekstraordinært for de familier, hvor der er problemer med parforholdet. Kommunens forvaltning for Arbejdsmarked, Familie og Forebyggelse vil nedsætte et rådgivningsteam, som ud over at tilbyde anonym telefonisk rådgivning kan tilbyde et forløb på tre til fem samtaler med to medarbejdere. Chatroom for forældre Desuden opretter kommunen et chatroom, hvor forældrene kan diskutere deres situation under ledelse af en af teamets syv medarbejdere. Formanden for kommunens Social- og Psykiatriudvalg, Paul H. Wachtell, forventer, at initiativet vil mindste presset på forvaltningen. »Jeg har i flere år drømt om et sådant projekt. Idéen med, at kommunen går aktivt ind og hjælper familier, før de går i opløsning, er godt for familierne, men også for kommunen«, siger han. Ifølge Wachtell har mange familier over for kommunen givet udtryk for, at deres situation måske havde set anderledes ud, hvis de havde modtaget hjælp på et tidligere tidspunkt. Gratis parterapi Farum Kommune har fået 422.000 i støtte til projektet fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, som har afsat i alt 10 millioner kroner til forsøg med parrådgivning i perioden 2005-2008. Andre kommuner, som har fået penge til lignende forsøg, er Odense, Frederiksberg og Ballerup. Vejle Amt har som det første amt i landet valgt at tilbyde gratis parterapi til børnefamilier. Ordningen har fungeret siden marts i år. I 2003 blev 15.763 ægteskaber i Danmark opløst. Det er det højeste antal nogensinde.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her