Integrationen deler danskerne

Lyt til artiklen

Om det er resultat af en stresset hverdag eller udtryk for en kølig holdning over for nydanskere er ikke til at sige - men en ny undersøgelse afslører, at knap halvdelen af danskerne ikke er interesserede i at gøre noget aktivt for personligt at møde indvandrere eller flygtninge. Det viser nye tal lavet for Dansk Flygtningehjælp af analyseinstituttet Catinét. Helt præcis finder 45 procent af danskerne det usandsynligt, at de i fremtiden vil tage initiativ til at kontakte mennesker med en fremmed baggrund. 13 procent vil kontakten Men der findes skam også danskere, der er vilde for mellemfolkelig kontakt: 13 procent - hver ottende dansker - er overbeviste om, at de vil række hånden ud til nogle af deres etnisk anderledes medborgere. Lidt mindre sikre, men alligevel positivt indstillede, er de 37 procent, der siger, at de »sandsynligvis« vil gøre noget for at få personlige kontakter til mennesker af anden etnisk herkomst. Tilsammen bliver det altså til, at halvdelen af danskerne kan betegnes 'integrationspositive'. Spejlvending Tallene er nærmest spejlvendte, når man spørger flygtninge og indvandrere: Her er det kun i alt 13 procent, der ikke selv har planer om kontakt til danskere. Mens 47 procent opfatter det som »helt sikkert«, at de vil prøve at få kontakt til de indfødte danskere. Tæller man de 35 procent, der »sandsynligvis« vil tage en aktiv kontakt, med, er resultatet, at i alt 82 procent af indvandrere/flygtninge er 'integrationspositive' - altså næsten dobbelt så mange som hos danskerne. Ked af tallene Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm er ikke begejstret for tallene. Han så gerne, at mange flere engagerede sig i at møde indvandrere og flygtninge. »Det er vigtigt, at vi hver især tager et medansvar for, at integrationen lykkes. Vi kan ikke bare overlade det til politikerne. Skal vi have et samfund, der hænger sammen, er vi nødt til hver især på arbejdspladsen, i sportsklubben, i børnehaven eller på studiet at tage det på os,« siger Andreas Kamm. »Kommer der en ny kollega med en fremmed baggrund, kunne man gøre lidt ekstra for at vise hende rundt eller tage hende med til et møde - som forælder kan man i børnehaven lige hjælpe et ny forældrepar med indvandrerbaggrund til rette. Man skal bare skærpe sit eget blik for, hvad man selv kan gøre...«. Et halvfyldt glas Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) er mere optimistisk. Hun vælger at se på den halvdel af befolkningen, der helt sikkert eller sandsynligvis gerne vil tage en etnisk kontakt - det tæller trods alt halvanden million mennesker - og at tal fra EU's meningsmålingsinstitut Eurobarometer viser, at tolerancen stiger i Danmark: »Jeg er ret sikker på, at det skyldes, at befolkningen nu føler, at der er styr på indvandringen«, siger hun.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her