Den muslimske organisation Hizb ut-Tahrir er begyndt en ny hvervekampagne. I går delte gruppen løbesedler ud ved skoler på Vestegnen. Unge med muslimsk baggrund ved Høje Taastrup Station, Handelshøjskolen i Høje Taastrup og en 10. klasse-skole i Ishøj fik løbesedler, mens andre blev forbigået. »Jeg blev nysgerrrig, da jeg åbenbart ikke måtte få sådan en seddel. Derfor bad jeg nogle af mine elever om at få fat i sådan en løbesedel, så jeg kunne finde ud af hvad det drejede sig om«, siger Ole Helding, der er lærer på 10. klasse-skolen i Ishøj og byrådsmedlem for SF i Høje-Taastrup til Dagbladet Roskilde. Kommunen aflyste mødet Sedlen var en 'Åben invitation', hvor der under overskriften »Islam og de vestlige mediers fordrejning« indbydes til møde lørdag i Taastrup Kulturcenter. Hizb ut-Tahrirs fornyede hvervekampagne fik sidst på eftermiddagen sat en hektisk aktivitet i gang i Høje-Taastrup Kommune, der valgte at skride ind overfor det annoncerede møde. I en pressemeddelelse fremgår det, at arrangementet i Taastrup Kulturcenter på lørdag er aflyst »fra centrets side«. Det blev begrundet med, at »de personer, som havde indgået lejeaftalen med centret, ikke som aftalt leverede et program med nærmere oplysninger om arrangementets art og arrangørerne«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
SUPERLIGAEN




























